For lidt plads på intensive afdelinger

Nordjyske patienter, der lider af alvorlige sygdomme, får operationer udskudt et døgn eller mere. Eller bliver kørt fra en større operation til en intensiv afdeling på et andet sygehus i landsdelen.

Danskerne skal ikke på privathospital for at få stillet en diagnose, mener regionsrådsformand Ulla Astman. Hun frygter, at privathospitalerne vil tænke for meget i penge. Arkivfoto: Scanpix

Danskerne skal ikke på privathospital for at få stillet en diagnose, mener regionsrådsformand Ulla Astman. Hun frygter, at privathospitalerne vil tænke for meget i penge. Arkivfoto: Scanpix

Sådan har situationen været siden jul på de nordjyske sygehuse. Flaskehalsen opstår på de intensive afdelinger i Thisted, Hobro, Hjørring og Aalborg med ialt plads til 43 patienter. Der opereres nemlig flere patienter nu end tidligere med behov for efterfølgende intensiv overvågning end tidligere. - Problemet er opstået i kølvandet på, at kræftsygdomme nu anses for akutte sygdomme og i kølvandet på strejken, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S). Det er alvorligt syge patienter, der er tale om. Patienter der skal opereres for kræft samt sygdom i hjernen og hjertet. Psykisk belastning - Og det er dybt ulykkeligt for patienter og deres pårørende. Det er en psykisk belastning, siger direktør for intensivområdet, Flemming Knudsen. Han tilføjer, at ingen af patienternes sygdomme er blevet forværret yderligere på grund af ventetiden. - Men når vi må stoppe en patient på vej til en operation, og der står et operationshold klar, er det en kæmpe belastning for patienten at få at vide, at operationen udskydes, fordi der ikke er plads på intensivafdelingen bagefter, siger Flemming Knudsen. Han mener i øvrigt, at de mange flere store operationer også skyldes samfundsudviklingen. - Befolkningens forventninger har ændret sig. Vi opererer eksempelvis meget gamle mennesker i dag. Det gjorde vi ikke førhen. Samtidig er der blevet flere ældre, og så er kræft nu at regne for en akut sygdom. Vi kan samtidig mere, forklarer Flemmning Knudsen. Beklager situationen Regionsrådsformand Ulla Astman beklager også dybt. - Det er meget uheldigt for patienterne og deres pårørende, siger hun. Hun vil på det kommende forretningsudvalgsmøde mandag bede om en bevilling til flere sengepladser. En sengeplads koster op til 4,5 millioner kroner om året. Intensive pladser er nogle af de dyreste, fordi patienter skal overvåges intenst. Der er således vagtsat en sygeplejerske pr. patient.