For lidt strøm i hesteindhegning

Politi oplyser, at for lav strømstyrke kan resultere i straffe- og erstatningssag for hesteejer.

Lasse Berg Sørensen
Politiassistent Lars Dals­gaard un­der­sø­ger det hegn, som to hes­te und­slap, før den ene løb ind i en bil på Had­sund­vej og dræb­te to unge mænd.AR­KIV­FO­TO: Pe­ter Lang­kil­de
Aalborg 15. januar 2007 23:23

Dødsulykken i Terndrup, hvor en løbsk hest stødte sammen med bil og to unge mænd på 15 og 18 år fra Hjørring omkom, kan nu få konsekvenser for hesteejeren. Politiet i Hobro har nemlig konkluderet, at der ikke var nok strøm i den indhegning, hestene gik i, oplyser vicepolitikommissær Peder Pedersen til NORDJYSKE. - Det er vores vurdering, at strømforsyningen i indhegningen ikke var tilstrækkelig. Den sagkyndige, der undersøgte indhegningen, kunne holde ved hegnet med bare hænder uden at mærke noget, bemærker Peder Pedersen. Jurister vil nu undersøge, om der er grundlag for at rejse en eventuel straffe- og en erstatningssag mod hesteejeren, der også er ansvarlig for hegnets tilstand, tilføjer Peder Pedersen og understreger sagens alvor: - Det er en meget følsom sag med to dræbte og vidtrækkende konsekvenser. Politiet forventer juristernes konklusion en gang i næste uge. lasse.berg.sorensen@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...