Løkken

For mange fordomme

ATV'ERE:Det er med stor ærgrelse, at jeg kunne læse om kørsel på ATV’er i klitterne i Tversted. Jeg har lige startet Vestkystture.dk i Løkken, som gør i oplevelser ude i naturen på ATV. Mit mål med vestkystture.dk er at formidle vores fantastiske natur i Nordjylland på en informativ og konstruktiv måde til alle aldre. Samtidigt med dette, har det også været ideen at vise offentligheden, at et motorkøretøj kan bruges til andet end ræs og hurtige hæsblæsende ture. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har skullet stille op til mange en fordomme omkring Vestkystture.dk, og jeg har flere gange oplevet, at de personer, der ringer eller kommer til mig, er kommet med den opfattelse, at man da sagtens kunne køre overalt med sådan en maskine. Her har jeg så gang på gang måtte gøre dem klart, at ja, vi må køre på stranden ude ved vestkysten på udvalgte steder efter færdsel lovens forskrifter. Som her siger max. 30 km/t på stranden, men under ingen omstændigheder i klitter eller anden beplantning. Man skal bare sammenligne ATV’erne med en bil, og der hvor den nu må færdes. Samme kørekortskrav gør sig nemlig gældende her. Derfor føles det som at gå et skridt frem og to tilbage, når man læser, at personer med maskiner, der ikke engang er indregistreret, kører ikke alene på offentlig areal, men også i klitbeplantningen. Dette er netop med til, at jeg fortsat skal stå over for fordomme om ATV-kørsel og folk, der spørger, om Vestkystture.dk har været en tur i Tversted eller om Vestkystture.dk har noget med det at gøre. Jeg vil gerne understrege, at Vestkystture.dk ikke har noget som helst med denne ulovlige kørsel og ødelæggelse af naturen at gøre. Alle vores guider er bekendt med alle regler for kørsel på ATV og overholder disse. Derudover er guiderne er også instrueret i at alle køre efter hinanden (kolonne kørsel) og tager sig i agt for de personer/dyr der kommer gående, og sætter farten yderligere ned. Vi hos vestkystture.dk sætter en stor ære i at vise vor natur heroppe. At lære de interesserede om baggrunden for det prægtige landskab de kommer op til, og give alle en ide om, hvad der skal til for, at vi kan bevare vores unikke landskab.