For mange katte i Aalborg

Kattens Værn har ikke plads til flere katte. De arbejder derfor på at gøre øremærkning obligatorisk

For mange katte er ikke øremærket. Internatsleder hos Kattens Værn, Christian Poulsen, mener, at det burde være lovpligtigt. 	Arkivfoto: Michael Bygballe. <i>Michael Bygballe</i>

For mange katte er ikke øremærket. Internatsleder hos Kattens Værn, Christian Poulsen, mener, at det burde være lovpligtigt. Arkivfoto: Michael Bygballe. Michael Bygballe

AALBORG:Alle bure er fyldte hos Kattens Værns internat i Aalborg. I øjeblikket er der 75 firbenede beboer, selvom der normalt kun er plads til 50.


- Jeg har været her i syv år, og i den periode har vi aldrig haft så mange killinger, som vi har nu, siger internatsleder og katteinspektør Christian Poulsen fra Kattens Værn Aalborg.

Øremærkning vil hjælpe

Internatslederen fortæller, at mange af kattene slet ikke er herreløse. Men da de ikke er øremærket, er det umuligt at finde frem til ejeren. Derfor arbejder Kattens Værn på at gøre øremærkning lovpligtig.

- Hvis alle katte var øremærket, kunne vi finde frem til ejeren gennem det danske katteregister. Vi kunne sørge for, at katten kom sikkert hjem. Det ville være bedre for både ejeren og katten, siger Christian Poulsen.

Henvendelse til ministeren

I september begyndte Kattens Værn sammen med en række andre dyreværnsorganisationer at samle underskrifter ind.

Med underskriftindsamlingen håber organisationerne, at de kan gøre fødevareminister Mette Gjerskov opmærksom på problemstillingen, så øremærkning og registrering af katte i fremtiden bliver lovpligtig.

- I dag skal hunde være registeret, så vi mener, at de samme regler burde gælde for katte, siger Christian Poulsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.