EMNER

For meget fyrværkeri i containere

Fyrværkeri blev tirsdag slæbt ud af containere, der tilhører thansen.dk, og som står på en mark ude i Frederikshavn nordlige bydel. Firmaet har tilladelse til at opbevare 3000 kg, men ved et kontrolbesøg viste det sig, at man opbevarede næsten det dobbelt af det tilladte. I alt beslagde politiet 2250 kg fyrværkeri.

Der var tale om lovligt fyrværkeri, men altså fyrværkeri i for store mængder efter de nye skærpede regler, som blev vedtaget efter eksplosionen i Seest. Fyrværkeriet blev transporteret til et sikkert opbevaringssted på Ammunitionsarsenalet i Elling, hvor det skal opbevares indtil en dommer har afgjort, hvilken straf firmaet skal idømmes. Der bliver formentlig tale om en bøde for ulovlig opbevaring af fyrværkeri. Politimester Søren Gade fra Frederikshavn Politi ville få timer efter beslaglæggelsen ikke komme med et bud på, hvor stor en bøde der kan blive tale om. Det har ikke været muligt at få en forklaring fra thansen.dks hovedkontor i Middelfart, der fører regnskabet over hvor meget fyrværkeri, der er i lageret på marken i Frederikshavn.