Ernæring

For meget steg og sovs på sygehusmenuen

NORDJYLLAND:De danske sygehuse kan spare knap 150 millioner kroner bl.a. ved tidligere udskrivninger af medicinske patienter, hvis sygehuspersonalet levede op til Fødevarestyrelsens anbefalinger om kost til syge. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Evaluering for Medicinsk Teknologivurdering under Sundhedsstyrelsen. Ifølge kostanbefalingerne skal plejepersonalet bl.a. sammensætte kosten individuelt efter den enkelte patients behov, og derudover skal maden være kulinarisk attraktiv og ernæringsmæssigt dækkende. Ifølge undersøgelsen, som tre hospitaler i henholdsvis Nordjyllands Amt, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Århus Amt anonymt har deltaget i, er det ikke altid virkelighed for patienterne. - Et sted følte patienterne nærmest, at de var på hotel, og et andet sted rynkede de på næsen, siger cand.scient. i human ernæring Karin Ø. Lassen, der har stået i spidsen for undersøgelsen. De medicinske patienter, der oftest er ældre mennesker, udgør en tredjedel af samtlige indlagte patienter. Mellem 20 og 50 pct. er underernærede ved indlæggelsen, mangler energi og protein og har en lille appetit. Individuelle behov Ifølge undersøgelsen, der også omfatter erfaringer fra internationale studier, vil medicinske patienter i gennemsnit blive udskrevet 3,4 dage tidligere, hvis deres ernæring rettes mere efter deres individuelle behov. - Mange medicinske patienter er småtspisende og mister helt appetitten, når de får serveret en tallerken fyldt med steg, sovs og kartofler. De har brug for mindre måltider - lidt is, en pandekage eller en kop kakao med flødeskum, der kan give dem energi og kræfter. Og så kan de få en vitaminpille ved siden af, siger Karin Ø. Lassen. Hun understreger, at meget mad i dag går til spilde på de medicinske afdelinger, fordi patienterne lader standardmaden stå. Ifølge undersøgelsen forsømmer plejepersonalet at snakke ernæring med de ældre patienter og at fortælle dem, hvilke kulinariske tilbud køkkenet egentlig tilbyder. Plejepersonalet prioriterer i det hele taget andre opgaver højere end måltiderne. - Vi anbefaler i rapporten, at sygehusene ansætter en engageret ernæringsassistent, der får til opgave at sørge for de småtspisende patienters ernæringsbehov. Det har de allerede afprøvet som forsøg på Bispebjerg Hospital, og der har de medicinske patienter taget på i vægt, siger Karin Ø. Lassen. Hun understreger, at køkkenpersonalet med de ressourcer, de nu har til rådighed, gør alt, hvad de kan for at lave god og ernæringsrigtig mad til patienterne. - Køkkenerne føler, at de står alene og kæmper med at få plejepersonalet til at prioritere ernæringen. De medicinske patienter vil gerne have små hyppige måltider, og det tilbud kan køkkenerne godt levere, men det når ikke frem til patienterne, siger hun. Undersøgelsen understreger også, at der er brug for en større ledelsesmæssig prioritering af og aktiv involvering i ernæringen på afdelingen. Undersøgelsen har ikke set på, hvor sund den mad, der serveres på afdelingerne , er. - Men vi har set, at der ligger en masse ubrugte kosttilbud, der ikke når frem til patienterne. Udover at hjælpe de medicinske patienter hurtigere på benene betyder en hurtigere udskrivning også, at der bliver plads til nye patienter på de medicinske afdelinger, der i disse år er under hårdt pres bl.a. på grund af en stigende ældregruppe i befolkningen. /ritzau/