For naivt at tro på effekten

Efter det særdeles omtalte drab på den italienske rygsæksturist Antonio Curra på Nørrebro i København kan det godt være svært at fortænke politikerne i, at de gerne vil vise initiativ og handlekraft. Ikke mindst når det tragiske drab har vist sig at berøre så mange så dybt, at der bliver arrangeret mindehøjtidelighed på stedet, hvor drabet har fundet sted. Derfor er der måske også umiddelbart god mening i justitsminister Lene Espersens beslutning om, at der inden for få uger vil blive indført frit lejde på landets politistationer for dem, der af egen vilje ønsker at aflevere de ulovlige våben såsom springknive og butterflyknive. Spørgsmålet er imidlertid, om det er nok. Og om ideen med frit lejde ikke er lige en kende for naivt. Som om et initiativ, hvor folk, der går rundt med kniv i nattelivet, kan aflevere deres våben uden at skulle svare på spørgsmål, endsige betale bøde, uden videre får særligt mange af knivbærerne til at blive ramt af brødebetyngede følelser og tænke: "Det er også rigtigt. Egentlig burde jeg også aflevere min kniv. Det er også for galt, at jeg har gået rundt med den". Problemet er jo, at dét at gå med kniv er en helt almindelig, gængs udbredt del af udstyret i kriminelle og halvkriminelle kredse, også - men ikke kun - blandt rodløse andengenerations indvandrere. Her handler det om at være sej. Eller i det mindste vise, at man er sej. At man ikke alene har modet, men også våbenet til at forsvare sig. Men det har mange af de andre unge jo også - og så kan det meget nemt gå galt, når der pludselig opstår uroligheder på eller foran et værtshus. Eller når man åbenbart ønsker at skræmme eller true en tilfældig, aldeles uskyldig rygsæksturist i Danmark. Den nemme og lidt populistiske løsning er at forsøge at afvæbne og kriminalisere - i et land, hvor våbenloven godt kan forvirre ved, at det er forbudt at gå rundt på åben gade med eksempelvis en brødkniv, men tilladt med en foldekniv med en maksimalt tilladt længde på syv centimeter, som jo også snildt kan gøre megen skade. Det lange, seje og uden tvivl umådeligt svære træk består i at gøre det fejt - og ikke sejt - at gå med kniv.