For store udsving

AABYBRO:Overskridelsen af budget 2003 på det sociale område med godt 6,6 millioner kroner fik i byrådet en række bemærkninger med på vejen. - Den seneste opfølgning på budgettet viser, at der er en stor overskridelse på det sociale område, som hurtigt kan give en kassebeholdning ben at gå på. Men det er et område, som er svært at gøre noget ved. Dog må vi erkende, at vi ikke har været gode nok til at lægge budgettet, sagde borgmester Ole LykkegaardAndersen (V). Eva Rytter (S) er formand for socialudvalget og var enig. - Overskridelsen er møgirriterende, men det er ikke et spørgsmål om, at vi har ladet stå til. Tværtimod er der sat en masse nye værktøjer og tiltag i gang for at styrke indsatsen på området, men der er nogle elementer, som vi ikke kan gøre noget ved. Der er foretaget en ekstra indsats, og det bliver vi ved med, sagde hun.