For stort system?

Fredag 22.4. skrev Kirsten Brunhøj "Falck kommer nok engang".

Det fik mine tanker ledt tilbage for nøjagtig et år siden. Min datter kørte mig til Hjørring Sygehus med voldsomme opkastninger. Kl. 20.30 kom vi ind til vagtlægen, kl. 21 lå jeg i modtagelsen, jeg havde da stærke smerter i maven. Der blev taget blodprøve, og narkoselægen gav mig et besøg, en sygeplejerske fortalte mig at lægerne var optaget, hun vidste ikke hvor længe det ville vare, men her er snoren, så kan du ringe, hvis det går helt galt. Jeg tænkte ved mig selv: "Så er jeg sgu død". Her lå jeg i fem timer, uden at nogen kiggede til mig, det var slemt, jeg glemmer det aldrig, på et tidspunkt troede jeg, de havde glemt mig. Det hører ingen steder hjemme. Da lægen endelig kom, gik det meget hurtigt. I løbet af en halv time var jeg kørt på afdelingen og videre til operation. Det viste sig, at jeg havde tarmslyng. Tænk hvor galt det kunne være gået. Det skal for god ordens skyld siges, at lægerne var utroligt behagelige, og personalet på afdelingen kunne ikke gøre det bedre, de løb hele tiden for at gøre det bedste for os alle. Nej, det er ikke sjovt at blive syg i det lille Danmark. Man føler ikke, at sygehusene er til for patienterne, men mere for lægerne. Man kan kun konkludere én ting. Det hele er blevet for stort, pengene bliver brugt forkert. Jeg mener ikke, at sundhedssektoren skal have flere penge, de skal bare lære at bruge dem, de får, rigtigt. Måske har Karl Bornhøft ikke rigtig styr på sine tropper. Vi betaler trods alt for at få en anstændig behandling.