Sindal

For succes, mod og fremtidig tjeneste

Scanfiber Composites i Sindal er blevet hædret af Dansk Industri for den imponerende vækst og udvikling

Erik B. Christensen lægger arm med skulpturen ”At løfte Byrden”, som Lars Bjørn(th.) overrakte ham.Foto:Kurt Bering

Erik B. Christensen lægger arm med skulpturen ”At løfte Byrden”, som Lars Bjørn(th.) overrakte ham.Foto:Kurt Bering

SINDAL:I 1996 var Scanfiber Composites en typisk, ny iværksættervirksomhed med masser af mod og en dybfølt tro på fremtiden. Troen boede i indehaver Erik Bundgaard Christensen, og i går udviklede den sig til reel viden. - Det er en flot anerkendelse af de ti års arbejde, vi har gjort i virksomheden. Jeg er meget stolt af den, sagde Erik Bundgaard Christensen efter, at Dansk Industris lokalformand Lars Bonderup Bjørn havde overrakt ham initiativprisen 2006. Scanfiber Composites modtog prisen for sit nyskabende og udviklingsorienterede arbejde med ballistisk beskyttelse. Ballistisk beskyttelse handler om pansring af for eksempel køretøjer, fly, bygninger, skibe og mennesker, og traditionelt bliver den fremstillet af tunge materialer som stål og beton. Scanfiber anvender derimod såkaldte fiber kompositter og har skabt sig en niche med letvægtsprodukter, der især er attraktive for flyproducenter. I sin tale ved prisoverrækkelsen fremhævede lokalformand Lars Bonderup Bjørn udover virksomhedens store vækstrater og imponerende udvikling også dens lokale forankring. Erik Bundgaard Christensen har sine rødder i Sindal og omegn, og da virksomheden for to år siden stod overfor at skulle bygge et nyt, stort domicil, blev det solide fundament helt naturligt lagt på Niels Bohrs Vej i Sindal. - Langt størstedelen af det, vi laver, bliver eksporteret, så for os gør det ikke den store forskel, om vi ligger i Hjørring eller Sindal, så jeg var ikke et øjeblik i tvivl, siger Erik Bundgaard Christensen. Prisen består i et diplom og en gedigen skulptur udført af Hjørring kunstneren, Anni Kristine, med titlen ”At bære byrden”. En titel, Erik Bundgaard Christensen lover at forsøge at leve op til mange år endnu,