Aarhus

For tidlig sommerferie

2. division herrer Aabyhøj - Svenstrup 3-0 Sætcifre: 25-16, 25-22, 25-20 ÅRHUS: Gæsterne var gået på sommerferien en kamp for tidligt for hjemmeholdet fik al for let spil mod et modløst Svenstrup-hold, der specielt havde svært ved at få modtagningerne til at fungere. I første sæt var gæsterne ikke meget med og som følge deraf var der ikke meget at indvende mod sejren på 25-16. Det gik noget bedre for Svenstrup i de to følgende sæt, hvor det blev til føringer på både fire og fem point midt i andet og tredje sæt. Det lykkedes imidlertid ikke at holde fast og med sejre på 25-22 og 25-20 til Aabyhøj måtte gæsterne indkassere et nederlag i den sidste kamp som divisionshold i denne omgang. De to sejre det blev til i sæsonen, rækker kun til en placering i danmarksserien i næste sæson. Århus 1900 II - LKB 3-2 Sætcifre: 25-19, 16-25, 24-26, 25-22, 15-7 ÅRHUS: Selvom der undervejs var gode takter i gæsternes spil lykkedes det ikke i sidste ende for LKB-Gistrups bedste hold at sætte et flot punktum på sæsonen ved at vinde en af de meget få sejre i sidste halvdel af turneringen. Da kampen var uden betydning for begge hold blev der spillet friskt til og i flere tilfælde prøvede spillerne det nærmest umulige. Hjemmeholdet vandt første sæt med 25-19 men LKB'erne kom særdeles godt igen og vandt andet sæt sikkert med 25-16 mens der med cifrene 26-24 var meget stor spænding om resultatet i tredje sæt. Desværre formåede LKB'erne ikke at holde fast for med en sejr på 25-22 i fjerde sæt til Århus 1900 måtte de to hold ud i et afgørende femte sæt. Det har sæsonen igennem ikke været LKB'ernes stærke side og med en sikker sejr på 15-7 sikrede hjemmeholdet sig den samlede sejr på 3-2. mølbæk