EMNER

For tidligt at vurdere

Én af den forgangne weekends avisartikler bød på en historie om, at grænsekontrollen ikke var til nogen nytte. Der blev ikke fanget væsentligt flere kriminelle.

Med andre ord var den grænsekontrol, som Dansk Folkeparti og den daværende regering indførte i sommer uden effekt. Men er det nu så simpelt? Kan man ud fra mindre end tre måneders arbejde vurdere effekten af grænsekontrollen? Dels har den massive omtale af grænsekontrollen haft en stor præventiv effekt på menneske - og narkosmuglere. Dels nåede grænsekontrollen aldrig at blive implementeret fuldt ud. Først i 2013/2014 ville grænsekontrollen have været færdigetableret - og først her ville det være relevant at måle den fuldstændige effekt. Den røde regering afskaffede grænsekontrollen med et pennestrøg sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance og den nye udenrigsminister Villy Søvndal lappede rosen i sig, da en lettet tysk udenrigsminister, GuidoWesterwelle, klappedes ham alfaderligt på skuldrene. Westerwellevar nemlig ved at blive godt nervøs, fordi mange tyskere begyndte at efterspørge lignende foranstaltninger ved den tysk-polske grænse, hvor især lokale beboeres klager over kraftigt stigende kriminalitet tog til efter Polens indlemmelse i Schengen-samarbejdet. Sommeren bød på en hysterisk debat, der var helt ude af proportioner. Alle faldt over Danmark - navnlig Tyskland og EU-Kommissionen. Da grænsekontrollen officielt blev indført 5. juli, var det ikke toldere, der blokerede trafikken, men den samlede europæiske presse. Historien var skrevet på forhånd: Det lille selvtilstrækkelige smørhul mod nord var ved at barrikadere sig bag en ny Berlinmur. Men det var ikke for sjov, vi indførte grænsekontrollen. Alene fra 2006-2010 er antallet af straffelovsovertrædelser begået af borgere fra en række udvalgte østeuropæiske lande steget fra 2879 til 6029. De har begået alt fra hjemmerøverier til organiseret tyveri. Med grænsekontrollen for øje virker det ironisk, at regeringen netop i weekenden aftalte med Enhedslisten at bruge 65 millioner kroner på at forebygge skattesnyd blandt østeuropæiske arbejdere. Med aftalen om grænsekontrollen ville de planlagte nummerpladescannere have kunnet afsløre netop den slags snyd. Men det viser, at regeringen på grund af sin ideologiske tilgang til EU-samarbejdet endnu en gang skyder sig selv i foden. Grænsekontrollen ville netop have løst en række af de problemer, som blandt andet Enhedslisten er stærkt optagede af. Til gengæld kan Socialdemokratiet og statsminister Helle Thorning-Schmidt glæde sig over, at løftebruddet om grænsekontrollen er blevet begravet under en bunke nye løftebrud. Helle Thorning-Schmidts eget parti sprang så sent som i valgkampen til Europa-Parlamentet i 2009 ud som helhjertede tilhængere af grænsekontrollen. Det var uden tvivl medvirkende årsag til, at Socialdemokratiet trods alt gik mindre tilbage, end de ellers ville have gjort. Det er alt sammen glemt nu.