Pandrup

For ung eller for gammel?

Endnu en gang har denne Jansen fra Pandrup klemt sin galde ud over de røde.

Denne gang gælder det Thor Möger Pedersen. Ja, jeg antager, at det er ham, han hentyder til, da han end ikke vil nævne hans navn. Det, Jansen opponerer imod, er mandens alder, og samtidig kalder han afsnittet i artiklen for "indenrigspolitik". Hvordan kan man synke så dybt? Kan det egentlige problem ikke være, at "teenageren" har tilladt sig at sætte gang i Troels Lund Poulsen-sagen? Jeg vil anbefale dig at have en positiv vinkel til folk, indtil det er bevist, at der er noget at komme efter. At en persons alder skal afstedkomme et afsnit i en artikel er at gå for langt i sit had til de røde. Min respekt til dig kan være på et lille sted med det menneskesyn.Vi har vel alle ret til at være her? Unge som gamle. PS! Jeg opgav at læse det sidste af artiklen, som hed "Europa ved en skillevej". Jeg orkede ikke, selv om jeg syntes, emnet var meget mere relevant.