EMNER

For unuanceret og billigt

Nu ved jeg ikke, om Carsten Munk er medlem af Dansk Folkeparti.

Tem Frank Andersen

Tem Frank Andersen

Man behøver jo ikke at være medlem af et parti for at tage et partis synspunkter i forsvar. Men hvad handler det i bund og grund om, når en næsten folkeparti-hvisker som Carsten Munk langer ud efter Hans Hüttel? Svindel. Og det skal vi til livs. Derfor afskaffer vi sort arbejde, og hele det danske folk rejser sig, ikke som naivister, men som gode støtter til et dansk samfund og bidrager på alle ledder og kanter, ikke mindst økonomisk. For som gennemsnitsdansker kan Carsten Munk vel ikke være uenig i et sådant dansk synspunkt. Det er simpelthen for unuanceret, Carsten Munk. Hvis det handler om snyd, så kan vi naturligvis diskutere grænser for smålighed. På samme måde, som vi kan lave kalkuler over samfundets brug af ressourcer på alle de gennemsnitsdanskere, der ”koster samfundet penge”. Det er for unuanceret. Det er for billigt. På den ene side kan jeg godt se, at hvis vi tager den økonomiske brille på, så virker det besynderligt, at asylansøgere eller andre indvandrere tager på ”ferie” i det oprindelsesland, som familien kommer fra. Er de ikke forfulgte og i fare? På den anden side kan jeg også godt forstå, at mennesker vil søge deres rødder, lidt som Carsten Munk må føle, når han vil finde sin gennemsnitsdanskhed. Men gennemsnitsdanskhed er ikke, og det bør understreges, nogen sandhed. Det er et gennemsnit. Så er det, Carsten Munk snakker om, når han understreger behovet for en undersøgelse, en stikprøve? Det fremstår ikke klart, og det har åbenbart ikke givet Carsten Munk anledning til på gennemsnitsdansk vis at tænke sig om. Og det er ikke for at levere en ubekvemhed. En sandhed er, at vi ingen problemer løser ved at jage ”et folk”. Vi kan jage individer, og vi kan afsløre systematisk svindel på individbasis eller i netværk. Svindel er ikke noget folkegen. Det ved enhver gennemsnitsdansker.