For uorganiseret

Så beskæftiger verden sig igen med en stor naturkatastrofe, og igen undrer man sig over, at hjælpearbejdet stort set foregår sådan, som den er foregået i al den tid, jeg kan huske.

Det virker uorganiseret og tilfældigt. Det er det rent håndgribelige i situationen, men det må være svært at være et troende menneske, når noget sådant sker. I hvert fald er det for mig helt uforståeligt, at der skulle være nogen som helst form for en barmhjertig gud inden for nogen religion, som man kan tillægge nogen som helst evner i retning af at være bestemmende over, hvad der sker. Det der med, at det er guds prøvelser til mennesket, køber jeg simpelthen ikke. Det burde ikke give mange tilhængere. Noget andet, som undrer mig er, at det skal være nødvendigt med så mange forskellige organisationer og private foretagender til at samle ind. Personligt synes jeg, at det virker utroværdigt, og det er det, der bl.a. får mig til at tale om dårlig og dyr organisation. Jeg falder ikke for ord som ”går ubeskåret til Haiti” eller lignende, for nogen skal jo betale for udgifterne ved at hjælpe. I hvert fald otte organisationer er på banen, og de har alle en ledelse på 5-10 personer, hvilket er det jeg kalder malkemaskine princippet, og det giver naturligvis en gevinst et eller andet sted, men den gevinst forsvinder formentlig helt i administrationsudgifter til så mange, som i bund og grund vil det samme. Kendisser, der lægger ansigt til, og tv, der lægger pression på donorerne ved at filme kendissers henvendelse til folk på gaden, ville simpelthen få mig til at takke nej til ”tilbuddet. Jeg synes, at det er fint, at donorerne føler, at de får noget til gengæld for donationen, men det kunne organiseres langt mere troværdigt gennem en enkelt institution, som jeg synes helt sikkert godt kunne være FN med en underorganisation i hvert land. En organisation, der på forhånd har faste aftaler om transport og logistik på plads med f.eks. det enkelte lands ledelse. Det ville være troværdigt og let at kontrollere/bevis rigtigheden af.