Forår i den danske mode

Aldrig har dansk mode været så populær som dette forår. - Vi kan ikke få armene ned. Fremgangen bare fortsætter og fortsætter, siger dir. Jens Bloch, Dansk Textil og Beklædning.

EMNER 1. april 2006 23:28

Hans seneste prognose bygget på de første ti måneder af 2005 lyder på en rekordomsætning for tøj-grossisterne på 30 mia. kr. i 2006. Det er næsten fire mia. kr. mere end i 2004 og 5,5 mia. mere end i 2003. Beløbet skal ganges med 2,5-3 for at svare til priserne i butikkerne. 86 pct. af al beklædning og 64 pct. af al textil gik i 2005 gik til export, viser prognosen. Det gør branchen til landets femtestørste exporterhverv efter landbrug, naturgas, maskiner og medico. - De mest kendte designere sælger ikke mest, men baner vejen for alle de andre danske firmaer - ligesom det sker i Frankrig, siger Jens Bloch. Et af de danske firmaer, der er på modebladenes sider, er Stella Nova, som på tre er gået fra 0- 25 mio. kr. i omsætning. - Dansk tøj er blevet eftertragtet i sig selv de sidste par år. Det har fået et stempel lig med at lave lækket veldesignet tøj, der er til at bruge. Det smitter af på os alle, siger salgschef og medtifter Camilla Byriel.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...