Forår i kunsten

Forårsstemning præger kunstudstilling

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Elvis er der også. Her malet af Tommy K. Damsgaard.

Kunstudstillingen i Stenum signalerer forår. Igen er det en meget varieret udstilling, der er etableret. Og den er med til at skabe forårshumør for beskueren. Elna Damsgaard fra Kunst i Stenum er da også særdeles tilfreds med resultatet af udstillingen. -Det er ikke en censureret udstilling, men alligevel stilles der krav til dem, der er med. Halvdelen af udstillerne er gengangere, men halvdelen er nye. 40 kunstnere er med på udstillingen. Noget specielt er skrotskulpturer, der er med. -Det var lidt af en tilfældighed, at jeg for ni år siden begyndte at lave skrotskulpturer, fortæller Jeanette Helles. -Min lille nevø forærede mig en lidt usædvanlig gave, som skulle gå hen og blive en stor del af mit liv. Gaven var en bunke skrot, fundet på en nærliggende strand. - Skulpturer af de rustne elementer, viser sig at være en udtryksform, der lige passer til mit temperament. På gangene falder Elvis Presley, Tiger Woods og andre personligheder i øjnene. Det er Tommy K. Damsgaard, der er mester for de specielle portrætter. - Jeg maler i Akryl på lærred, bruger spartel og laver desuden collage, hvor tekster og bogrygge sættes sammen. Tommy Kirk Dasmgaard har tidligere været med i Stenum, men har også udstillet både i Nørhalne og Jerslev. Walther Schaldemose er med til at skabe glæde. Han arbejder i glade farver. Det er også et af hans værker, der er brugt til forsiden på kunstbrochuren og som plakat. Pia Krarup fra Kunst-Huset er rykket til Stenum med nogle af sine specielle glasting. At hendes citater er blevet populære, er der ingen tvivl om. Noget af det, der lægges mærke til, er også John Ryel Jacobsens bonsai-træer. Han har i mange år arbejdet med at tilpasse miniature-træerne, så de former sig til hele kunstværker. I et af klasseværelserne er der masser af frodige kvinder. Det er Vibeke Gaarn, der arbejder i stentøj. Allerede når man træder ind i skolens forhal, bliver man overvældet af dufte fra de farvestrålende blomster og blomsterdekorationer. Det er Le Fleur fra Vestbjerg, der står for den side. Pernille Carstensen og Rikke Jensen har sammensat forårets farver. Udstillingen er åben søndag fra klokken 10 til klokken 17.

Forsiden