Musik

Forår med blues i Det Musiske Hus

Der er blandt andet genhør med Diunna

Diunna Greenleaf har tidligere optrådt til bluesfestival i Frederikshavn.
Diunna Greenleaf har tidligere optrådt til bluesfestival i Frederikshavn.

FREDERIKSHAVN: Det Musiske Hus danner lørdag den 27. april rammen om nyskabelsen Frederikshavn Forårs Bluesfestival. Det er en endags festival med tre bands, som alle tidligere har henrykket publikum og gjort det ekstraordinært godt på novemberfestivalen og mange har efterspurgt netop disse tre artister. To af de optrædende er fra USA, men også Polen er repræsenteret.

- Forårs arrangementet er et ekstra tiltag, og da Diunna Greenleaf og Larry McCray er på turne i Norge og Tyskland og den polske dynamitgruppe med to pianoer er også ledig den dag, så har vi været heldige at kunne samle det bedste af det, vi tidligere har præsenteret på den store festival første weekend i november, siger Peter Astrup fra blues.dk i Pandrup.

- Så intentionerne med de store musikalske oplevelser er uformindskede, sammen med den fantastiske stemning og atmosfære, som altid har været festivalens varemærke. Med dette forårsprogram af svedig og intim blues-soul-rock’n’roll-gospel har selv den mest kræsne overgivet sig, udtaler Peter Astrup.

Diunna & Blue Mercy

Den multi grammy-nominerede sangerinde, diva og entertainer, Diunna Greenleaf, gjorde sidst en fantastisk figur.

- Folk jublede først og senere løb tårerne ned at kinderne. Aldrig er festivalernes gæster blevet så medrevne og bevægede, som da gospelsangerinden og BIG MAMA sensationen fra Houston holdt andagt for en bevæget menighed, fortsætter Peter Astrup.

Larry McCray Band

I 2011 kom 52-årige Larry MCMcCray direkte fra Michigan og satte vildt gang i festen med sin dansevenlige funky blues og eminente guitarspil. Alle havde en fantastisk oplevelse og mange har tigget om at få Larry tilbage.

McCray er en af dem, som har ført den blå musik ind i det nye årtusinde med sit sublime guitarspil og en varm og soulpræget stemme.

Boogie Boys

Boogie-Woogie, blues og rock’n roll med fuld blus på to pianoer. De fire polakker tog sidste år folk med storm og fik en til at tro, at det var en dampmaskine for fuld udblæsning der stod på scenen. Boogie Boys har efterhånden turneret rundt i det meste af Europa, krydret med flere amerikanske besøg. De var hittet ved sidste års store Polske Bluesgalla.

Samarbejde

Igen i år er der indgået et samarbejde med Hotel Jutlandia og Hotel Herman Bang samt Herman Bang B&B, der kan købes festivalbillet til kr. 265,- inkl. gebyr. Ønsker man overnatning med morgenmad er prisen fra kun kr. 510,- pr. person i db. værelse.

Se mere på www.bluesfestivalen.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden