Forår med soul og tam-tam

Det nye engelske soul-rockband The Heavy hører blandt hovednavnene, og der er som sædvanlig gjort god plads til electronica og de unge danske bands i forårsprogrammet.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sangskriver Annika Aakjær har nyt album ”Missionær” på gaden 8. februar og spiller på Studenterhuset i april.

- Spillestedskrise? Nej, optimismen er tilbage. Vi havde et godt billetsalg i oktober, november og december, og synes selv vi har skruet et kanongodt forårsprogram sammen. Men det bliver jo aldrig nogen guldrandet forretning at være rytmisk spillested og modsat andre kulturinstitutioner er vi mere sårbare og afhængige af entre og barsalg. Vi opererer med 60 procent egenfinansiering og falder du bare 5 procent, ses det øjeblikkeligt på bundlinjen. Ordene kommer fra Studenterhusets forretningsfører, Lars Hellerup, som sammen med booker Mads Mulvad Poulsen netop er ved at færdiggøre det regionale spillesteds forårsprogram. - Vi har fået plads til et par nye tiltag, som gerne skulle styrke vækstlaget. En gang månedligt holder vi ”Tam-Tam”, hvor unge såvel som ældre bands får mulighed for at præsentere deres materiale for publikum. Vor første dag med åben vækstlagsscene bliver med Aalborg-bandene Echo Lips og Strike Dear Mistress. En savnet platform, som vi vælger musik til i bookingudvalget ud fra tilsendte demoer, men vi vil til en vis grad også være opsøgende, fortæller booker Mads Muldvad Poulsen. Lige for er også eftermiddagsjam (i dag 29. januar) under ledelse af musikerne Kenneth Dahl Knudsen, bas, og Jens Fisker, guitar. Begge går på Nordjysk Musikkonservatorium, men vil her være ankermænd for spontan jam, hvor der også vil stå forstærker og trommesæt til rådighed. Opfodringen lyder på at tage sit instrument med og både lære og nyde at spille samme med andre musikere. Ellers byder programmet på et skønsomt miks af rock, udenlandsk som dansk, og der er gjort god plads til både electronica og de yngre ”upcoming” danske bands. - 11. februar har vi koncert med det svenske rockband Mustach, som måtte aflyse sidste år, og dagen efter har vi gjort et scoop med engelske The Heavy, der væltede David Lettermans direkte tv-show her i begyndelsen af januar. Men en forsanger der synger ganske meget lig Curtis Mayfield og med en særegen blanding af soul, rhythm and blues og garagerock stiller de med bas, guitar, trommer og hele tre blæsere, siger forretningsfører Lars Hellerup. Tjek evt. link på http://kortlink.dk/7db8 Længere fremme kommer en af det tyske kultband Kraftwerks grundlæggere, Karl Bartos (26. februar), der går på scenen med laptop, synthezisere og fabulerende billedshow. I det hele taget er der gjort god plads til den eksperimenterende electronica. Den franske trio Dat Politics (26. februar) går på efter midnat samme dag og har siden 1999 udsendt en række dansable electronica albums, men der er også gjort plads til danske navne som Band Ane (20. marts) og Bjørn Svin & Rumpistol (25. marts), som har nyt album på trapperne og kommer med strygere. Blandt de mange nye og unge bands, som trænges på den danske scene er der gjort plads til - ups, nå de er nu ret veletablerede Alphabeat (10. marts) - men også Under Byen (9. april), snart ude med nyt album, The Floor Is Made of Lava (16. april), nyt album ude til marts Vodskov-pigen Annika Aakjær (21. april), snart aktuel med albummet ”Missionær”, og The Kissaway Trail (29. april) Endelig gør Studenterhuset i to dage - 31. april og 1. maj - plads til den årligt tilbagevendende Way Up North-festival, hvor hele det nordjyske vækstlagsmiljø spændende fra electronica over tre akkorders garagerock til følsomt sing-songwriter er inviteret til at indsende demoer inden 31. marts. De nominerede fundet på Way Up North er sikret spillejob på årets Nibe festival og kan yderligere blive hædret med Rock Nord Prisen, der går til et band eller musiker, hvis musikalske udtryk fortjener at få et udviklingsmæssigt løft. Tjek program yderligere på: www.studenterhuset.dk