Forår på vej

Foråret er på vej, temperaturen stiger, og det samme kan siges om den politiske situation, S-SF-R-flertallet tegner sig tydeligt og glædeligt.

Den siddende regering er kørt fast og er blevet synligt træt, hvordan de er blevet så trætte er lidt uforstående. Regeringen begyndte 27. november 2001 med et statsoverskud på 60 mia., og i dag er der et underskud på omkring 100 mia. En forskel på 160 mia. på under ni år viser ikke meget initiativ. I den mellemliggende tid har der ganske vist været et finansielt nedbrud, hvilket vil koste samfundet. Legitimt kan der forventes, at den siddende regering gør noget aktivt for at mindske skaderne. Hvad er der sket? Der har været en skattenedsættelse for den højeste indkomstgruppe, jamen, det er den sikkert vældig henrykt over, der bliver råd til en ny Mercedes, men hjælper det Danmark? Nej, ikke en disse. Erhvervsledere ytrer sig omkring regeringens manglende indsats. Det er vel forventeligt, op til valgene har de skudt millioner i VK-valgkasser, hvor mange er en velbevaret hemmelighed, så er der vel rimelighed i at de forventer at få valuta for pengene, ja, selv den borgerlige tænketank CEPOS har været ude med kritik. I dag er det kommet frem efter regeringen i de seneste dage har haft regeringsseminar hvor det er blevet helt klart hvem der skal betale gildet efter den ufinansierede skattereform. Det bliver den befolkningsgruppe som ikke har haft glæde af ekstra skattepenge. 8000 skal afskediges fra at beskæftige sig med børn, syge og ældre og det forventer lille Lars fra Græsted og de to damer fra regeringspartierne kan klares med omstruktureringer? Regeringen stillede i sidste uge forslag om, at pensionsudbetalinger over 350.000 kr. pr. år skulle belægges med en 6% skat grundet bortfaldet at topskatten. Kors en ballade, og straks blev forslaget ændret. Husk på, der tales om pensionsudbetalinger på beløb, som rigtig mange mennesker aldrig har været i nærheden af at tjene på et helt arbejdsår. Som et kuriosum har pensionsopsparing altid været et skattefrit fradrag også i topskatten. Lars Løkke, erkend du har haft din tid, du er træt og bør have en pause. Der sker jo ikke noget ved at udskrive et valg. Har du et flertal? Til lykke. Jeg er ikke et sekund i tvivl om udfaldet af et valg: S-SF-R danner en regering, som kommer Danmark til gode, og den kommende statsminister hedder Helle Thorning-Schmidt. God sommer.