Foråret byder blandt andet på...S

Teater 1. februar 2003 07:00

Kulturhuset Colosseum i Frederikshavn har lavet et program for foråret, der blandt andet byder på Peter Lund Madsens Hjerneshow featuring folkene bag Gangway og Bjørn Fjæstad fra Baal. Det er i aften. På torsodag er der koncert med Søs Fenger, og på fredag er Vendsyssel Teaters turneforestilling "Den Yderste nat" om Marie og PS Krøyer nået til Frederikshavn. Fredag 14. februar spiller Stripclub Junkies, der er et nyt talentfuldt rockband i stil med Sheryl Crow. Torsdag 20 februar spiller Søren Sko og Morten Woods en spændende dobbelt koncert med en gammel garvet musiker og et ungt spirende talent. Tirsdag 25 februar kommer en af Danmarks bedste jazzsangerinder, Cæcilie Nordby. I marts er første forestilling den sjette, når "Min kone Spøger" spiller. Det er teater med Ulf Pilgård og Lisbeth Dahl. Dagen efter debuterer et nyt rocknavn, Carpark North, og 15 marts er turen kommet til musicalen "Klokkeren fra Notredame", og 21. marts kommer Anne Linnet & Marquis de Sade. Det gamle orkester er gendannet og spiller nye sange og gamle hits. Dagen efter kommer Amin Jensens 10 års jubilæums show, og 28. marts kommer Dræsinebanden. 3 april spiller vokalgruppen Basix og 1. maj Kelly Richey, et nyt stort amerikansk blues talent og 10. maj spiller Jette Torp. /Aramis/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...