Foråret, der mindede verden om folkets magt

Et år efter, at den 26-årige tuneser satte ild til sig selv og til hele regionen, kæmper arabiske aktivister stadig for at sikre reel forandring

EMNER 17. december 2011 05:00

TUNIS: Ingen kunne på forhånd have spået om konsekvenserne, da den tunesiske grønthandler Mohamed Bouazizi for et år siden satte ild til sig selv i frustration over manglen på fremtidsudsigter og de konstante ydmygelser fra myndighedernes side. Hans desperate handling satte skub i en bevægelse, der foreløbig har bragt diktatorer til fald på stribe og ændret tilværelsen dramatisk for befolkningerne i den arabiske verden. - Bevægelsen har mindet verden om folkets magt, siger Manal Omar, der er leder af Nordafrika-programmet ved det amerikanske fredsinstitut, United States Institute of Peace (USIP). I Syrien raser kampene stadig og har kostet tusindvis af liv. I Yemen har præsidenten skrevet under på, at han vil overdrage magten, men der er fortsat voldsomme sammenstød mellem hans tilhængere og modstandere. Frygt for nyt autoritært styre I Tunesien stemte over 90 procent ved det nylige parlamentsvalg, og i Egypten står vælgerne ligeledes i kilometerlange køer for at komme frem til stemmeurnerne. I begge lande blev magtfulde ledere væltet, inden turen kom til Libyens mangeårige leder, Muammar Gaddafi. Men samtidig er især Egyptens unge bange for at miste det, de opnåede med deres revolution tidligere på året og bange for, at ét autoritært regime blot har erstattet et andet. Militærstyret i Egypten har anholdt 15.000-20.000 civile, der stilles for militære domstole bag lukkede døre og bliver tildelt hårde straffe for blandt andet forræderi, hvis de kritiserer militæret. - Den virkelige udfordring bliver at sikre fortsat aktiv deltagelse, der giver reelle forandringer, og ikke at genskabe det system, aktivisterne kæmpede så hårdt for at fjerne, siger Manal Omar. Demonstranternes oprindelige krav var - allerede fra den første demonstration dagen efter Mohamed Bouazizis desperate handling 17. december 2010 - job, brød på bordet, demokrati og en værdig tilværelse. - Hvis man skal gøre status i dag, er disse emner stadig de vigtigste i mange af landene, siger Qamar-ul Huda, forsker ved USIP, til Ritzau. Kampen fortsætter Han peger samtidig på, at de unge i flere af landene fortsat kæmper for ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og for, at der bliver etableret demokrati og et retfærdigt retssystem. I Libyen er arbejdet i gang med at få klanerne og militserne til forhandlingsbordet og etablere demokratiske institutioner efter Muammar Gaddafis enevældige styre. - Vi ser forskellige faser af oprøret i landene. Et land som Syrien er stadig i første fase, siger Qamar-ul Huda. Derimod peger han på Tunesien som det land, der - også i kraft af sin veluddannede befolkning - er nået langt og igen kan indtage rollen som det land, der viser vej i det arabiske forår. - I Egypten, Libyen og flere andre lande kigger de meget på Tunesien, der har bevæget sig mere fredeligt til næste fase med parlamentsvalg og nyt politisk lederskab. Tunesien prøver sig stadig lidt frem i denne fase, siger Qamar-ul Huda. Han betegner det samtidig som "interessant", at de nye bevægelser, der opstod i kølvandet på omvæltningerne i både Egypten og Tunesien, ikke har fået den store opbakning ved valgene for nylig. Det har derimod de islamistiske partier, der har formået at fremstille sig som et godt alternativt til det gamle regime. - Det er interessant, at deres retorik ikke er noget i nærheden af, hvad vi forventede for seks-syv måneder siden. I Vesten var man bange for, at de ville skabe præstestyrer, siger Qamar-ul Huda. - De har været der i årtier og er blevet eksperter i at manøvrere politisk og ikke mindst i socialt arbejde, fordi det var der, de kunne lægge fokus. De har skabt hospitaler, klinikker, skoler, herberger og nødhjælp. De er blevet meget sofistikerede aktører, siger USIP-forskeren. Han erkender, at vestlige analytikere har ladet sig overbevise af diktatorernes skræmmebilleder om, at de var eneste sikre bolværk mod islamismen. Men Qamar-ul Huda ser ikke tegn på, at f.eks Det Muslimske Broderskab vil tvinge deres religion ned over hovedet på andre, i det øjeblik de får magten. - Der er håb om, at de ikke kan udvikle en teokratisk platform, siger han. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...