Foråret springer ud i Rebild
Der er næsten tale om en tradition, når RebildHus, RebildPorten og Roldhøj for tredje gang slår dørene op til "En forårsdag i Rebild". Det sker på søndag den 19. marts fra kl. 10-16.
Det bliver garanteret en hyggelig søndag i det spirende forår, hvor de tre udstillingssteder byder på massevis af aktiviteter både inde og ude - og for hele familien. Du kan smage på lokale råvarer, se forårets tøjmode, få inspiration til havearbejdet, opleve de arbejdende stande, gå på bogjagt, få en snak med den lokale ejendomsmægler om bosætning eller få idéer til store oplevelser i naturen, plus meget mere.
Udendørs vil der i løbet at dagen være en lang række aktiviteter, som du har mulighed for at prøver kræfter med. De mange udstillere byder også på spændende konkurrencer med flotte præmier.
På www.RebildPorten.dk kan du få et samlet overblik over aktiviteterne.