Brønderslev

Forårsglade køer og børn

Flere tusinde havde fundet vej til Serritslev for at se køerne blive lukket ud på græs

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Peter Broen

BRØNDERSLEV:Rigtigt mange mennesker og især børnefamilier havde søndag fået den idé at tage til økodag hos Morten og Irene Mejlvangs gård på Berberisvej ved Serritslev.

Det helt store tilløbsstykke var klokken 12, hvor køerne i samlet flok skulle lukkes på forårsgræs - der stod folk i en kødrand langs hegnet, og store og små kunne glæde sig over at se køerne hoppe af sted i galop, nogle slog bukspring, andre muh’ede, slåssede, pjaskede med vand i deres store vandtrug og var i det hele taget bare temmelig glade for at komme ud.

Morten Mejlvang melder om en rigtig god dag og anslår at mellem 6500 og 7000 personer var på besøg på gården i løbet af dagen.

Økodagen er en landsdækkende dag, hvor økologiske landmænd over hele landet åbner deres stalde for interesserede.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.