Forårskoncert i Abildgård

FREDERRIKSHAVN: Næste torsdag er der forårskoncert i Abildgård Kirke med Vendsyssel Marimba Steelband, Frederikshavn Aftenkors Voksenkor og Dina Flyvbjerg som solist. Dirigenter er Thomas Møller og Søren Rasmussen. Koncerten giver plads til musik fra den lettere genre, dog stadig i overensstemmelse med hvad der sømmer sig for et kirkerum. Vendsyssel Marimba Steelband, som består af en snes meget entusiastiske musikere, har specialiseret sig i populære latinamerikanske rytmer. Ved koncerten medvirker også Frederikshavn Musikskoles Voksenkor, som vil synge både en klassisk og senere en mere rytmisk afdeling. Der lægges ud med Mozarts kendte: Ave Verum, samt to forårssange: "Frydelig med jubelkor" og "Kom maj, du søde milde" Senere synger koret en smuk Walisisk folketone: "The Ash grow" . Der afsluttes festligt med et korarrangement af Bendt Fabricius Bjerre's uddødelige "Alley Cat". Koret diriges af Abildgård kirkes organist Søren Rasmussen, og ved klaveret sidder Mathias Munch, som støtte for koret. Ved koncerten medvirker også sopransolisten Dina Flyvbjerg, som til daglig også er tilknyttet musikskolen som underviser. Dina Flyvbjerg have også en meget stor del af det musikalske ansvar for de sangere, som for nylig medvirkede i "Klokkeren af Notre Dame". Dina Flyvbjerg vil synge et par populære sange af Kai Normann Andersen, samt "Amazing grace". Efter koncerten er alle interesserede velkommen til en forfriskning og hyggeligt samvær i menighedssalen.