Forårslængsler (I)

@Brød.9.uncial.Taz:? Først tak for rigtig gode og inspirerende klummer. Jeg blev meget optaget af den sidste I skrev om ’Den første dag i resten af mit liv’. Mit spørgsmål er, hvordan man i praksis får ført det at leve smukt og intenst ud i livet. Hvordan kan vi begge, på samme tid, komme til at se ideen med det, og så virkelig også gøre noget ved det? Vil I skrive lidt uddybende om jeres erfaringer med at få tankerne omsat til hverdagen. Jeg oplever, vi kommer op at skændes hver gang, vi prøver at få talt om, hvordan vi skal gøre det bedre i vores forhold. Vi er slet ikke enige om, hvad der skal til. Min mand synes, at jeg vil lave ham om, og jeg savner intensitet og glæde. Der er sexlivet, som I ikke skriver om direkte. Men I skriver, at kvinden i filmen føler hun mangler noget, hvilket jeg kan genkende. Jeg glæder mig til svaret og håber på forårs - fornemmelser i mit parforhold. @Brød.9.uncial.Taz:! Først tusind tak for dit brev. Vi vil forsøge at give dig vores bedste svar, og da det er meget komplekst, vil vi lade svaret fordele sig over flere klummer. Så følg med: Martin: Bag frustrationer ligger der længsler og ikke had. Det er godt at vide. Mai-Britt: Ja, lige som erantisserne der presser sig op af den hårde jord. Sådan er vores frustrationer også. De kommer frem, og udfordringen er at forvandle frustrationerne til smukke blomster. Martin: Poetisk billede. Som det aller -første, må vi altså beslutte os for, om vi er på vej ind eller på vej ud af døren. Vi må tage beslutningen om at blive, selv om vi er uenige og skændes. Vi må derefter ville udvikle os selv og forholdet. Når det så er sagt, er det noget som tager tid. Det gøres ikke på en dag eller to. Derfor skal vi love hinanden, at vi bliver og prøver. Mai-Britt: Jeg oplever ofte, at par siger, at de vil give tingene en sidste chance. Vi er nødt til at ville se længere end det, fordi ændringer tager tid, måske nogle år. Vi skal tænke på, hvor indgroede dårlige vaner overfor hinanden kan blive. Det tager tid at ændre disse til det bedre. Det gode er, at det kan lade sig gøre at gå nye veje og ændre adfærd. Det kræver dog, at vi praktiserer og øver os, også selv om det føles lidt kunstigt i begyndelsen. Vi skal øve os mindst lige så meget, som hvis vi skal lære at tale et nyt sprog. Tag nu f.eks. at værdsætte hinanden for de ting, vi sætter pris på. For noget er der altid. Det er begyndelsen. Det skal praktiseres og øves tit og ofte. Når vi gør det, så sker der ændringer – det går stille og roligt i en bedre retning. Martin: Ja, det bliver bedre, når man siger til hinanden, “at du er ok”, “du er dejlig’ og ’det du gør, er godt”! Så føler man ikke, at man hele tiden skal være anderledes, end man er. Og ændre, ændre, ændre! Det bliver for meget og for belastende. Vi må acceptere, hvordan det er lige nu og her og nyde hinanden, som vi er, som udgangspunkt. Få øje på de gode ting vi kan lide hos hinanden. Vi skal ændre noget, ja, men udgangspunktet handler om at være i nuet, og at vi begge er gode nok, som vi er. Mai-Britt: Nu vil jeg være lidt filosofisk og understrege betydningen af, at håbe på det bliver bedre dag for dag. Håbet og troen på fremtiden giver indhold og mening, og gør det muligt at have tålmodighed og leve med, at forandringer tager tid. I titlen”’Den første dag i resten af dit liv” ligger jo også håbet om, at det er muligt, at denne dag bliver bedre. Men der er ingen garantier. Håbet er afgørende. Så man må begynde med at finde håbet og troen på en bedre fremtid i sig selv. Og så selv tage de første skridt. Jeg lyttede til Dalai Lama, og han sagde noget, som også gælder for parforholdet, nemlig at vi skal gøre noget, der gavner. Frem for at have fokus på, hvad vi selv vil have. Gør begge det, ja alle, så bliver verden et bedre sted at være. Men vi har længe været vant til at have fokus på vores egne behov. Det har ligesom været trenden. Nu vil vi så i denne første del opsummere redskaberne, så I kan gå i gang med at praktisere sammen. Aftale: I laver en aftale om, at I vil det her og begynder dermed at vise hinanden, at I er vigtige for hinanden. Det gør I mere af, sådan: Begynd at værdsætte hinanden hver dag. Om morgenen: sig og vis ’”tak fordi du er her”. Fortæl hinanden hvad I værdsætter hinanden for. Sig det også til hinanden inden i løbet af dagen og inden i lægger jer til at sove. Find måder at glæde hinanden på hver dag. Hvad gør din partner glad? Ved du ikke helt hvad, så laver I begge to en liste med små ting i det daglige, som vil gøre jer glade og lykkelige. I bytter lister, og opfylder hver dag noget fra partnerens liste. Klummen fortsætter om 14 dage. Forårshilsener Mai-Britt og Martin