Forårsmesse ramte plet

For 14. gang summede det af forår i Thorup-Klim Hallen

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FJERRITSLEV:Det var den helt rigtige weekend, bestyrelsen bag forårsmessen i Thorup-Klim Hallen havde valgt til dette års messe. Temperaturerne havde nemlig sneget sig lidt længere op på plussiden, så vinterjakken kunne man fint lade blive hjemme.

Inden for i hallen var der også forårsfornemmelser hos messens 42 udstillere, som viste, hvad de hver i sær kan byde på den kommende sæson. Og der var masser af smagsprøver og gode tilbud, modeshows, underholdning for store og små samt gaver og præmier.

Anna Lise Svaneborg fra butikken Tante Anna på Vustholmevej var med på messen for første gang.

- Jeg åbnede min butik for 2,5 år siden og nu synes jeg, at jeg ville prøve at være med. Min forretning kører rigtig fint, men hvis jeg ved at være til stede her på messen kan trække endnu flere ud til mig på landet, vil det jo være godt. Så for mig handler det om synliggørelse og at benytte messen som en reklamesøjle, sagde Anna Lise Svaneborg.

For Kent Røge fra HanboDesign handler det også om synlighed samt at bakke op om et godt initiativ.

- Vi vil gerne vise flaget, men det handler jo også om at støtte et arrangement, hvor overskuddet går til lokale foreninger, så pengene dermed kommer lokalsamfundet til gode, sagde han.

Det var borgmester Mogens Gade, der holdt åbningstalen, hvori han gav udtryk for, at det er positivt at se mange lokale virksomheder bakke op om arrangementet.

- Det er rart at se, at der er virketrang og virkelyst og at man dermed sammen kan gøre en forskel til gavn for fællesskabet, sagde han.

Overskuddet fra messen går til støtteforeningerne for Thorup-Klim Ungdoms- og Gymnastikforening og Thorup-Klim Boldklub.

Det er 28 år siden, at der første gang var forårsmesse i Thorup-Klim.

Messen afholdes hvert andet år, så i 2015 er det Han Herred Fritidscenter i Fjerritslev, der kickstarter foråret.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.