Forårsmoden på catwalken i Siem

Glimt fra sidste års modeshow i Siem Forsamlingshus.privatfoto
EMNER 20. marts 2007 05:00

{ SIEM: Tirsdag 27. marts rammer forårsmoden den traditionsrige catwalk i Siem Forsamlingshus, hvor de nyeste farver og faconer til begge køn bliver vist frem. Igennem flere år har det været tøj fra FriendTex ved Åse Knudsen Jensen, Terndrup der er blevet vist frem. Men hun har besluttet at stoppe med at sælge Friend Tex, så derfor ”blæser der nye vinde” i forsamlingshuset. Forårstøjet der bliver vist frem er fra ClaMal, Boheme og Green House. Tøjet bliver som vanligt vist frem af de lokale modeller og efter modeshowet er der mulighed for at prøve og evt. købe noget af det nye forårstøj. Mens de nye tendenser inden for tøjmoden vises frem, kan man nyde et glas vin, Super Brugsen Terndrup stiller nemlig op med vinsmagning. Efter showet bliver der serveret kaffe m. stort kagebord, har man lyst er der mulighed for at prøve og evt. købe tøj og til sidst er der lodtrækning om blomster på indgangsbilletten.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...