Forårsrengøring i den røde blok
Erik Sørensen tager sin del af ansvaret for bruddet med SF og opfordrer Paul Rode til at gøre det samme.

Slutspil? Arkivfoto fra valgnatten november 2009. Dagen efter gik det galt med S og SF, og lige siden har luften været iskold mellem de to gamle venstrefløjspartier. Nu lægger Erik Sørensen (tv) op til selvransagelse og oprydning, inden de nye partil
Kære Paul Rode (SF). Det kommer tæt på nu. Min gode nabo Ella skriver i Nordjyske, at hun er træt af os to. Vi er begge to ved afslutningen af en lang kommunalpolitisk karriere, og vi har hver især stået i spidsen for vore to partier - SF og Socialdemokratiet i en årrække. Derfor er det også vores ansvar at rydde op efter en kaotisk periode og efterlade et forårsrengjort politisk landskab til vore efterfølgere, vi kan ikke være andet bekendt. Jeg tager ansvar for, at der blev skabt tvivl om Socialdemokratiet kunne levere 100 % opbakning til den indgåede konstitueringsaftale, som vi to havde lavet. Du tager ansvar for, at SF på et ufuldstændigt og ensidigt fremlagt grundlag tog beslutning om at bryde denne konstitueringsaftale. Hvordan kunne det gå så galt? Jo kommunikationslinierne imellem SF og S havde været og er tilsandede og fyldt med personlig mudder. Kære Paul - vores opgave er, inden vi overlader ledelsen til de nye, at sørge for, at det bringes i orden. Vi skal forlange, at de to partiers nye spidskandidater mødes straks de er valgt med den opgave, at sørge for at skabe fundamentet for et kommende samarbejdende Byråd under socialdemokratisk ledelse. Jeg er sikker på, at hvis os to er enige om at udtale os som beskrevet, så bliver det sådan. Vil du tage din del ligesom jeg tager min del af ansvaret for fremtiden for vore to partier og for Frederikshavn kommune?
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.