Forårsrengøring på Ø-land

ØLAND:I lørdags gjorde cirka 40 øboere Ølands gader og stræder rene for øldåser, skidt og skrald. - Det var især langs vejene gennem Oxholm skov, skovsvinene havde udfoldet sig. Sådan siger formand for Øland Beboerlaug Mogens Christian Wiese efter lørdagens velllykkede arrangement . Ud over KFUM spejderne - hvor nogle havde taget både forældre og bedsteforældre med - deltog mange andre øboer i aktionen. Og der blev samlet en mængde sække med affald. - Vi havde forventet at finde øldåser i hundredevis. Men at nogen kunne finde på at smide en pose fyldt med brugte sprøjter og kanyler i skoven, kom alligevel bag på os. Tænk hvis nogle børn havde fået fat i den, siger Mogens Christian Wiese. Efter rengøringen serverede beboerlauget røde pølser, sodavand, kaffe og kage til deltagerne i lørdagens arrangement, som tak for en flot indsats. - Husk nu aldrig at smide affald ud af bilen - tag det med hjem i skraldespanden, så vi igen i et helt år, kan glæde os over et rent Øland, sagde formanden for Beboerlauget. Ren Ø-dag var arrangeret af Øland Beboerlaug sammen med KFUM Spejderne. Wiese