Tyverier

Forårstegn på Mou Havn

} FORÅRSTEGN: Der findes mange forskellige forårstegn, og ét af dem er, når der kommer liv på Mou Havn. Når bådejerne ikke pudser og polerer deres "skuder", tager de fat på selve havnen. Der bliver skiftet pæle. Der bliver gjort rent efter vinteren og stormen. Klubhuset og småhusene males. Der bliver lagt fliser og grus, så alt er klar til den forestående sæson. For Mou Baadelaug er det 28. sæson, hvor man 16. april påbegynder sejlersæsonen. Den "sejles" i gang med standerhejsning, og efterfølgende hygge i klubhuset, hvor medlemmerne får øl, vand og pølser. Ældre kvinde overfaldet } TASKETYVERI:Lørdag middag blev en 72-årig kvinde udsat for forsøg på tasketyveri ved Tofthøjcentret i Storvorde. Det lykkedes for kvinden at holde fast i tasken i så lang tid, at overfaldsmanden opgav ævred og flygtede derfra på en sort og rød mountainbike. Hun beskriver ham som en yngre mand i mørkt tøj samt en hættetrøje, der var snøret sammen tæt om hovedet. Eventuelle vidner kan kontakte landbetjent Preben Bundgaard på 98 31 80 66. } REJSEHOLDET: Selvom DR i øjeblikket viser genudsendelse af "Rejseholdet" hver mandag klokken 20, så var der i fredags alligevel en langfingret person i Dagli'Brugsen i Gudumholm, der snuppede 24 dvd'ere med La Cour og Fischer i hovedrollerne. } SKÆRMYDSLER:Natten mellem lørdag og søndag kom en gruppe esbjergensere, der lå på Dokkedal Camping, op at toppes indbyrdes. Det endte med, at en 38-årig mand røg på skadestuen med mindre kvæstelser. Politiet er endnu ikke klar over, hvem i gruppen, der slog manden. } OLIETYVERI:Der er stjålet 1500 liters fyringsolie fra et rensninganlæg på Langelandsvej i Mou.