Forældet forsyningsnet gav op

Det største el-svigt nogensinde i Nordamerika var en foruroligende påmindelse om det moderne vestlige samfunds afhængighed af elektricitet og fremmede energiforsyninger

BOSTON:Lettelsen bredte sig med strømmen, da det nordøstlige USA i går gradvist vendte tilbage til normale tilstande. Det største nordamerikanske strømsvigt nogensinde var hverken al-Qaedas eller computer-hackeres værk, hævder myndighederne. Men det kunne have været det, og det kunne have været meget værre. Hvad en velrettet terrorbombe eller en ondsindet computer-virus kunne have begået, blev i stedet udrettet af et overbelastet og utidsvarende nordamerikansk el-net. - Vi er en stærk supermagt med et tredie verdens elektricitets-net, siger Bill Richardson, som var energiminister i Bill Clinton-regeringen. - Tiden er for længst løbet fra det. Det trænger til en alvorlig modernisering. For de hårdt prøvede new yorkere og 50 millioner andre amerikanere og canadiere så fjernt mod vest og nord som Cleveland, Detroit, Toronto og Ottawa var 11. september alt, hvad de kunne tænke på, da deres verden gik brat i stå torsdag klokken 16.11, New York-tid. - Det var den første tanke, den altovervældende tanke. "Åh, nej. Hvad er der mon sket?" siger Harold Tucker, en forsikringsmand, som tog trapperne fra sit kontor på 27. etage og traskede mod sin hjemby, Nyack, 20 kilometer nord for downtown Manhattan. - Alle, der gennemlevede 11. september, måtte undertrykke panikfornemmelserne, som vi stadig har i os. Den nærmere årsag til el-sammenbruddet er endnu lidt af et mysterium for de canadiske og amerikanske myndigheder. Hver for sig har de peget på problemer i nabolandet som muligt ophav til krisen. For folkemasserne, der måtte evakueres fra mørkelagte undergrundstog og elevatorer, svede sig op eller ned af endeløse trapper og gå milevidt i varmen i en folkevandring gennem trafiklammede gader fra arbejdspladserne og hjemad mod de fjerne forstæder, var strømsvigtet en kilde til ubehag såvel som ængstelse. De amerikanske tv-selskaber fodrede dem med gode råd og beroligende erklæringer fra deres politiske ledere, men hvis de ikke sad i en af de hundredtusinder vogne med bilradioen tændt under det store trafikkaos, kunne de hverken se eller høre dem, fordi de ikke havde nogen strøm. For alle var det store kaos i gaderne en foruroligende påmindelse om, hvor afhængigt det vestlige samfund er af elektriciteten, som tages for givet i hverdagen. Da strømmen svigtede, måtte tusinder fiskes ud af lammede elevatorer. Trafiksammenbruddet var omgående og totalt, da trafiklyskurverne gik ud. Lufttrafikken gik i stå, fordi sikkerhedskontrollen i de amerikanske lufthavne betjener sig af elektronisk udstyr for at spore mulige bomber eller våben i bagagen. Togtrafikken måtte afbrydes, fordi signalerne var ude af funktion. I New Yorks hoteller kunne gæsterne ikke komme ind i værelserne med elektroniske låsemekanismer. Mange fik udleveret et lagen med besked om at sove i forhallen eller ude på fortovet. Clevelands vandforsyning brød sammen, fordi der ikke var elektricitet til at pumpe vandet ud i vandsystemet. Køer af bilister snoede sig omkring husblokke ved de tankstationer, som havde egne generatorer til at drive benzinpumperne. Og mens mobiltelefonsystemet brød sammen under overbelastning, opstod der lange vrede køer ved de gammeldags mønttelefoner. I modsætning til tidligere strømsvigt i 1965 og 1977 var der ingen spontane natlige plyndringer af forretninger i New York denne gang. Det var der til gengæld i Ottawa. Ude i hjemmene var der ikke bare bekymring over hormonbøfferne i fryseren og tabet af el til tv-underholdning og computere, men i højere grad over de syge, som er afhængige af elektriske hjælpemidler. Og uden strøm, ingen afkøling. Luftkølingens betydning i det sydvestlige amerikanske ørkenklima og det barske fastlandsklima i de østlige tre-fjerdele af landet illustreres måske bedst af de isafkølede telte, som i disse uger er rejst i Paris for at aflaste lighusene. Teltene er blevet nødvendige for at klare tilstrømningen af omkomne franskmænd i hedebølgen med amerikanske temperaturer, der har hærget i store dele af Europa i denne sommer. Mens strømsvigtede amerikanere slog klapstolene op udenfor deres boliger for at lytte til bilradioen eller spiste middag med stearinlys på trappestenen, udsendte deres præsident, deres guvernører og deres borgmestre forsikringer om, at strømmen vil være genoprettet for alle senest i dag lørdag. Men det gik samtidig op for Amerika, at der let kan blive tale om et tilbagevendende mareridt. Dels fordi elforbruget fortsat er stigende i det amerikanske overflodssamfund, som vil have lov at forbruge, køre i tunge benzinslugere og leve uden begrænsninger, samtidig med at amerikanerne ikke vil betale prisen for forbedringer af el-systemet, som ville koste samfundet store milliardbeløb. Samtidig har Bush-regeringen afvist at deltage i Kyoto-traktaten og i stedet stilet efter at udvide energiforsyningen fremfor at opmuntre til effektivisering af forsyningen og forbruget. Det har ikke skortet på advarsler siden 11. september om den amerikanske sårbarhed, som rækker langt ud over det nordamerikanske kontinent. - Hvis USAs økonomiske vækst bliver på 3,5 procent i de kommende år, som mange økonomer antager, vil jeg ikke blive overrasket, hvis vi får strømafbrydelser af utåleligt omfang, siger Irwin Seltzer, som er chef for Hudson Institute tænketanken. Andre påpeger, at simple terrorbomber eller anden sabotage imod ledningsnettet, kunne føre til langt værre lammelser. Og mens præsident George W. Bush fredag talte om at undersøge el-systemets svagheder, advarer andre iagttagere om, at det helt store slag imod energiforsyningen kan komme fra al-Qaeda bomber mod centrale dele af olieforsyningen i så fjerne knudepunkter som Saudi-Arabien.