Sikkerhedspolitik

Forældet undtagelse

Den danske undtagelse, der udelukker et dansk forsvarssamarbejde i EU, spænder ben for en aktiv dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

Danmark må, som det er kendt, trække sig ud af fredsbevarende missioner, når disse overdrages fra eller NATO til EU, da dansk deltagelse ikke kan lade sig gøre p.g.a. den forældede forsvarsundtagelse, der blev oprettet grundet nogle partier og organisationers argumentationer om, at EU ville oprette en EU-hær og skade NATO-samarbejdet, en argumentation, der har vist sig at være fuldstændig ubegrundet, da EU’s forsvarsdimension ikke er en konkurrent til NATO, men i stedet er der et stadigt tættere samarbejde mellem EU og NATO, men som bekendt kan Danmark ikke deltage, når de to parter samarbejder om civile og militær krisestyring, der med Lissabon-traktaten udvides til også at omfatte bekæmpelse af terrorisme. Det fremgår ligeledes af Lissabon-traktaten, at en etablering af et egentligt fælles forsvar vil kræve enstemmighed i Det Europæiske Råd, og en endelig godkendelse i medlemslandene, så de tanker, der tidligere blev fremsat om en EU-hær er blevet en fuser, og vi skal huske på, at EU-landenes militære kapacitet og forsvarsbudget fortsat er et rent nationalt anliggende, og det er stadig det enkelte medlemslands regering/parlament, der har den endelige afgørelse med hensyn til at sende tropper til en mission. Det kan ikke bortforklares, at der med Lissabon-traktaten rent juridisk vil blive et større omfang af den danske forsvarsundtagelse. Jeg vil nævne et par eksempler, f.eks. bil den øge bestræbelserne for at sikre sammenhæng i EU’s indsats udadtil, og der kan overdrages opgaver til en gruppe af medlemslande - en praksis, der har været anvendt ved EU-operationen i Congo i 2003, og der bliver indsat en bistandsforpligtigelse, hvis et medlemsland udsættes for et væbnet angreb, så vil EU-landene står hinanden bi. Jeg er enig med forsvarsminister Søren Gade i, at den hastige udvikling af forsvarssamarbejdet i EU er medvirkende årsag til, at forsvarsundtagelsen er forældet, og den vil blive en stopklods for Danmark i takt med at det europæiske samarbejde intensiveres. Forsvarsundtagelsen er i modstrid med de målsætninger, Danmark ønsker at bidrage med for at skabe fred, stabilitet og demokrati. I DIIS-rapportens opsummering omkring sikkerheds og forsvarspolitikken skrives der bl.a., at siden Maastricht-traktatens vedtagelse er der i forhold til forsvarsundtagelsen sket meget både globalt og europæisk, herunder krigene i det tidligere Jugoslavien, terrorangrebene på USA, som har været en medvirkende årsag til at styrke den politiske vilje til at bruge den europæiske forsvars og sikkerhedspolitik blandt EU landene. Forsvarsundtagelsen betyder, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen, gennemførelsen og finansiering af afgørelser, der har indvirkning på forsvarsområdet i EU, og undtagelsen vil/kan skabe uklarhed om den politik, Folketinget/Regeringen ønsker at føre, f.eks. om samtænkning mellem civile og militære midler, med indvirkning også på Danmarks ageren i FN og NATO. Undtagelsen på forsvarsområdet begrænser dansk handlefrihed mere end den værner om dansk autonomi. Derfor skal undtagelsen afskaffes ved en folkeafstemning så hurtigt som det er politisk muligt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst