EMNER

Forældre afhørt i børne-pornosag

HJØRRING:Som led i efterforskningen af sagen mod den 53-årige overlærer på Bagterpskolen, der er suspenderet fra sit job, sigtet for at være i besiddelse af børneporno, har kriminalpolitiet også haft en del forældre inde til afhøring. - En sådan sag bygges op på mange måder, fortæller kriminalinspektør Henri Gade. Derfor undersøger vi, hvad vi finder nødvendigt, og hvad sagen giver anledning til at undersøge. Det er en helt generel undersøgelsesmetode, oplyser kriminalinspektøren, der ikke ønsker at oplyse, hvad afhøringerne har gået på. - Men vi har stadig ikke grund til at tro, at der skulle være foregået ulovligheder på skolen. Når politiet er færdig med efterforskningen, vil resulataterne blive videregivet til politiets jurister med henblik på at rejse tiltale mod manden. Kobber