Forældre fortsat fængslet for mishandling

Forældre i mishandlingssagen fra Serritslev igen varetægtsfængslet i fire uger. Opdateret klokken 09.33.

Arkivfoto: Henrik Louis

Arkivfoto: Henrik Louis

Moderen og faderen i mishandlings- og sexsagen fra Serritslev har i dag fået deres varetægtsfængsling forlænget med fire uger. Den 36-årige kvinde og den 40-årige mand er sigtet for at have mishandlet mandens biologiske datter, som er lettere retarderet. Det er anden gang, de har fået forlænget deres varetægtsfængsling, og dermed har parret ind til nu siddet bag tremmer i otte uger. Lavede aftale på forhånd Forældrene skulle have været i retten torsdag, men den forlængede varetægtsfængsling blev på forhånd planlagt mellem politianklager Peter Rask og forældrenes advokater, der heller ikke mødte op i retten. Det kan kun ske, hvis forældrene har givet deres tilladelse. - Forældrenes varetægtsfængsling bliver forlænget på skriftligt grundlag, lyder beskeden fra Retten i Hjørring. Børn er fjernet Parret er varetægtsfængslet for vold og mishandling af faderens datter på 20 år og er yderligere sigtet for seksuel udnyttelse af hende. Den 20-årige datter anmeldte selv faderen og stedmoderen til politiet og forklarede, at de havde slået hende med baseballbat, jernstænger og knytnæver, sparket hende og nægtet hende mad og drikke. Mens parret sad varetægtsfængslet besluttede politikerne Børne- og Ungeudvalget i Brønderslev Kommune, at parrets øvrige børn skulle fjernes og anbringes i foreløbigt et år hos plejefamilier.

Breaking
Bomberyddere tilkaldt efter brag i Aalborg
Luk