Forældre hopper i skattefælden

Mange overvejer ikke, hvad der skal ske, når den forældrekøbte lejlighed skal sælges

Forældrekøb er populært som aldrig før, men mange overvejer ikke, hvad der skal ske med lejligheden efterfølgende. <i>Foto: Torben Hansen</i>

Forældrekøb er populært som aldrig før, men mange overvejer ikke, hvad der skal ske med lejligheden efterfølgende. Foto: Torben Hansen

NORDJYLLAND:På grund af den lave rente har det aldrig været billigere at hjælpe sit barn trygt fra reden med en forældrekøbt lejlighed, men det kan blive en rigtig dyr forretning, advarer flere eksperter.

Det skriver epn.dk.

Mange forældre har ikke tænkt på, hvad der skal ske, når lejligheden skal sælges - at den kan falde i værdi, så man får et tab, og at en eventuel gevinst skal beskattes.

Ingen har vundet over Skat

For at undgå beskatning af gevinsten, skal forældrene selv bo i lejligheden i en periode.

Det gælder hvad enten, man har købt lejligheden under personskatteloven, virksomhedsskatteloven eller kapitalafkastordningen.

Det får mange til at forsøge at snyde. Et klassisk eksempel er, at barnet er færdigt med sin uddannelse og flytter ud af lejligheden, hvorefter forældrene pludselig bliver separeret. Den ene forælder flytter så ind i lejligheden for en kort periode, hvorefter den flytter hjem til den anden forælder igen, og lejligheden sælges.

Skat overvåger køb

Men den går ikke, for Skat overvåger forældrekøb nøje.

- Hverken skattemyndighederne eller domstolene står på den galej, og en eventuel fortjeneste ved salg af forældrekøbslejligheden bliver herefter beskattet, siger advokat Bodil V. Christiansen til epn.dk.

Indtil videre har ingen forældre vundet over Skat.

En vej udenom

Skal man undgå at betale skat af en gevinst, kan man sælge lejligheden til sit barn. Men det kræves også her, at den unge reelt har beboet lejligheden efter købet.

Skat hopper altså ikke på den, hvis barnet i mellemtiden har fået arbejde i en helt anden by, og lejligheden måske endda er sat til salg ved en ejendomsmægler.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.