Forældre lades i stikken

Det er en misforståelse at tro, at man kan give objektiv information i spørgsmål af etisk karakter, der har så stærke følelsesmæssige konsekvenser, som valget af en abort har det.

En nylig offentliggjort analyse viser, at 99 pct. af alle, der ved hjælp af fosterdiagnostik har fået at vide, at deres barn vil blive født med Downs Syndrom, vælger at få en abort. Det placerer Danmark på en førsteplads i forhold til andre lande, hvor man laver samme test. Downs Syndrom er et uddøende handicap. Nu diskuterer man, om forældre, der får konstateret et handicap hos deres ufødte barn, får den rigtige vejledning, når de har fået konstateret, at fosteret har en kromosomfejl. Efter min mening er der brug for, at man går et trin tilbage i processen i forbindelse med fosterdiagnostik. Inden man overhovedet går i gang med at lave fosterdiagnostik, bør man have en samtale med forældrene om, hvad de vil bruge den viden, de får ved undersøgelserne, til. Det handler jo ikke bare om, hvorvidt barnevognen skal være blå eller rød. Reelt sætter man forældrene til at lege Gud for en dag. En abort er aldrig noget let valg. Tag dette eksempel: Blodprøve, nakkefoldscanning og forældrenes alder giver et voldsomt udslag i sandsynlighedsberegningen over risikoen for, at barnet har en medfødt kromosomfejl. Parret kan se på jordmoderen, der er noget galt. Først siger hun ikke noget, hun måler igen, regner igen, forlader konsultationsværelset. Nu kommer overlægen ind og fortæller, at med det tal vil et ud af tredive børn blive født med en kromosomfejl. Kvinden græder. Manden indlader sig på en meningsløs diskussion med lægen om den statiske model, man nu bruger, holder vand. Lægen fortæller dem, at de kan vælge at få lavet en moderkagebiopsi, der kan sige det med sikkerhed. Det indebærer ganske vist en risiko for ufrivillig abort. Valget er deres. De bliver sendt hjem med en tid til på mandag, som de selv må afgøre, om de vil bruge. En lang weekend ligger forude. De har fået en viden, de ikke ved, hvad de skal stille op med. De har fået en viden, de ikke kan bruge til noget. Tiden slås ihjel med ture i skoven, hvor de selvfølgelig møder en flok glade mongoler og stiller sig selv spørgsmålet, om de skulle have været en abort. De beslutter sig for at tage imod tilbuddet om yderligere fosterdiagnostik. Denne usikre viden er ikke til at leve med i et halvt år. Prøven tages, og parret kan heldigvis ånde lettet op, da overlægen efter en uges tid ringer med beskeden om, at barnet har normal kromosommængde. Et eksempel fra det virkelige liv, der illustrer, hvor problemet ligger. Parret tilbydes en viden, som i første omgang er usikker. De presses derved til at tage det næste skridt for at søge sikker viden. De anede ikke, hvad de skulle stille op med denne viden. Der var ingen, der havde spurgt dem, om de ønskede en abort, hvis barnet havde Downs Syndrom. Hvis ikke det var tilfældet, så var det jo meningsløs viden at give dem. Valget var ikke deres.