Forældre opdrages i skoletrafik

Færdselsvaner skal ændres til gavn for skoleelever

AABYBRO:Kulden bider i tæer og fingre, men det hindrer ikke en række forældre i at bruge omkring 20 minutter onsdag morgen på at være med til at opdrage andre forældre til at ændre færdselsvaner, så eleverne kan få en mere sikker skolevej til og fra Aabybro Skole på Kattedamsvej. En bilist vil fra Elmevej dreje til venstre ud på Kattedamsvej for at krydse fodgængerfeltet med skolepatruljen, men en venlig tommelfinger fra Morten Madsen med et signal om at dreje den anden vej - mod Østergade - bliver overholdt af bilisten. Morten Madsen er en af de frivillige forældre med børn påAabybroSkole, som seks morgener har været på skolevejen for at flytte trafikken og opdrage andre forældre og bilister til at ændre deres færdselsvaner i et forsøg på at give eleverne en mere sikker skolevej. Kattedamsvej er nemlig indfaldsvej for trafik tilAabybro by fra øst, og det belaster skolevejen og fodgængerfeltet ud for skolen. Oveni myldrer det med elever til fods eller på cykler fra snart alle retninger, og overblikket bliver ikke bedre af, at også forældre i biler kører deres børn til og fra skolen. Det sker dels fordi det er mørkt, koldt og træls for børnene at cykle eller gå i skole, men også fordi skolevejen jo ikke er sikker. - Skolens ledelse kaldte klasserådene til møder for at foreslå, at vi skule prøve at løse problemet på denne måde, og det var der opbakning til.Så vi gik hjem og ringede til forældre for at få dem til at stå her om morgenen, fortæller Morten Madsen, medlem af forældrerådet i 0.C, hvor datteren, seksårige Emma, går. I mens er en anden forælder ved at fortælle en taxachauffør, det er en dårlig ide at parkere på Elmevej og spærre halvdelen af vejen, mens der læsses børn af. Forældrene har stået flere steder i byen for at lede trafikken på rette vej. -Det skal gøre folk opmærksomme på problemet og få dem til at tænke over, hvordan de i hverdagen kan være med til at sørge for en sikker skolevej, siger MortenMadsen. Den foreløbige erfaring er, at indsatsen har hjulpet og skoleinspektør Søren Dybdal Møller har et håb om, at det varer ved, ligesom han mener, at trafikken ved skolen er taget en smule af. - Vi kan håbe, det skyldes, at færre forældre kører deres børn i skole, siger han. Skolens ledelse afventer de kommende par uger for at se, om aktionen har fået bilister til at ændre vaner.