EMNER

Forældre overvåger deres børn

Flere end 8000 forældre har hentet ny app til mobilen, så de kan holde øje med alt fra deres børns sms’er til deres fysiske færden.

Arkivfoto

Arkivfoto

NORDJYLLAND:Rigtig mange børn og unge har måttet vinke farvel til privatlivet, efter den nye app MyMobile Kids Protection kom på markedet. Det skriver taenk.dk.

App’en, der via gps-sporing viser, hvor barnets telefon befinder sig, er alene i marts måned blevet downloadet 8000 gange, og tallet er stærkt stigende ifølge MobileSecurity, der står bag app’en.

Overvågningssystemet findes endnu kun til android, men den er også på vej til Apples produkter.

Kan læse sms’er

App’en stopper dog ikke ved at overvåge barnets fysiske placering. Den giver også nysgerrige forældre adgang til at læse sms’er, mms’er og e-mails på barnets telefon.

Forældre kan også blokere bestemte telefonnumre og lukker for barnets adgang til Facebook eller til andre internetsider og aflytte telefonsamtaler.
Folkeskoleelev August Heining Holst kalder app’en absurd.
- Der burde være mere tillid til ens børn. Hvis man er nødt til at downloade en app for at holde øje med sine børns adfærd og de mennesker, de omgås med, er der noget grueligt galt her, siger han til taenk.dk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.