Forældre risikerer en sur smiley i denne uge

Lundergårdskolen belønner de ordentlige trafikanter - de uvorne kan se frem til en alvorlig snak

Forældrene til de 630 elever på Lundergårdskolen er sikkert gode til at køre bil, men det kniber med at holde reglerne. Nu får de et genopfriskningskursus i basal færdselslov. arkivfoto

Forældrene til de 630 elever på Lundergårdskolen er sikkert gode til at køre bil, men det kniber med at holde reglerne. Nu får de et genopfriskningskursus i basal færdselslov. arkivfoto

HJØRRING:Problemet er ikke ukendt, langt fra. Næsten alle kommunens skoler oplever kaotiske tilstande hver morgen, når forældre afleverer deres børn i skolen i bil. Selv om alle kloge hoveder anbefaler, at børn går eller cykler i skole, så er det langt fra alle børn, som oplever at få en smule af den i øvrigt manglende daglige motion på den måde. Forældrene kører dem i skole, enten i god mening eller på grund af tidspres. Og det er forældrenes trafikmoral, den er gal med, og som bestyrelsen for Lundergårdskolen her til morgen og flere andre dage i ugen vil sætte ind mod. Her til morgen står en flere forældre klar, når bilerne i en endeløs række kommer kørende ad Nordens Allé. Forældrene er bevæbnet med kurve med æbler og smileys, både sure og glade. De forældre, som kører pænt og ordentligt, får et æble og en glad smiley. Forældre, som overtræder de gældende regler, får en sur smiley samt gode råd om, hvordan man skal forholde sig korrekt i trafikken. - Hvis alle gjorde, som de skal og kører ind ad Bodøvej, så var der ikke noget problem, men nogle vælger at sætte børne af på Nordens Allé, og så skaber de trafikpropper for de andre biler. Nogle vælger at køre helt op til hovedindgangen, men det resultat, at de må bakke ud igen, og igen andre vælger at sætte børnene af ved hallen, fortæller skoleinspektør Karsten Poulsen. Signal til kommunen Det er ikke kun forældrene, som skolebestyrelsen har i tankerne. Gennem de sidste par år, har bestyrelsen forsøgt at råbe tekniks forvaltning op for at få kommunen til at gøre nogle helt enkle tiltag, som kan forbedre trafiksikkerheden. Den billige del er lavet, der er godt med skilte, men fra skolens side peger man på andre løsninger. Ved fodgængerovergangen på Nordens Allé kunne løsningen være, at lysene blev noget kraftigere, så man kan se skolepatruljen og dem, der skal krydse vejen. - Hirtshalsvej og Nordens Allé er overgangsveje for de elever, som selv går i skole. Trafikmålinger på Hirtshalsvej har vist, at 60 til 70 procent af bilerne kører for stærkt ned ad bakken, og der kunne vi godt tænke os noget trafikdæmpning, siger Karsten Poulsen. Man lavede det samme i fjor med et godt resultat. - Der blev uddelt flere hundrede glade smileys og ganske få sure, og folk begyndte at tænke sig om, fortæller skoleinspektøren. Voksnes hukommelse er desværre ikke alt for god, så nu gentager man det så. Der er ikke tale om en enkelt happening. Torsdag 17. januar og fredag 1. februar kan forældrene bevise, at de har lært noget.