Forældre savner en afklaring

Forældrebestyrelserne på de tre berørte skoler er selvsagt også påvirkede af den mislykkede jagt på en centerleder.

Skolevæsen 1. marts 2009 16:36

Bestyrelsesformand på Horne-Asdal Skole, Henrik Magnussen, udtrykker det således: - Vi er ikke så optimistiske længere. Det ser ikke ud til, at noget vil lykkes omkring det center. Vores skoleledere står i en uafklaret situation omkring, hvad fremtiden bringer, og vi føler, at der skal en afklaring til - men den ser ikke ud til at komme foreløbig, siger Henrik Magnussen. Han vurderer dog, at det på Horne-Asdal Skole går nogenlunde. - Der kører det nogenlunde. Men vi kan godt mærke, at vi mangler en del mere ledelse, siger Henrik Magnussen. På Tornby-Vidstrup Skole er bestyrelsesformand Lasse Buurgaard Jørgensen på linje med sin kollega i Horne. - Det er ærgerligt, at vi ikke har fundet en. Men det er jo noget nyt, vi prøver, så det kan være, at dem der er interesserede i den her stilling ikke helt ved, hvad jobbet består i, og hvordan det bliver at være leder for en skole, der er placeret tre fysiske stedet, siger han. Også i Bjergby-Mygdal er skolebestyrelsesformand Jan Hørsel ærgerlig over situationen. - Det er da kedeligt og dybt frustrerende, at vi ikke har fået besat den stilling. Men der har ikke været kandidater, vi har fundet egnet, og vi ansætter ikke nogen bare i panik. Nu må vi se tiden an - igen, siger han. Læs mere i NORDJYSKEs Hjørring-udgave søndag

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...