Forældre-skab gælder for livstid

"Forældreskab for livstid". Det var essensen af det foredrag, som en familierådgiver har holdt for Bavnebakkeskolens lærere og pædagoger om "Børns og unges sorg i forbindelse med skilsmisse", og da ca. en tredjedel af alle børn og unge oplever en skilsmisse, er emnet særdeles aktuelt for alle lærere og pædagoger.

Vi har som de fleste skoler en handleplan for sorg i forbindelse med dødsfald og alvorlig sygdom, men behovet for at få den suppleret med sorg i forbindelse med skilsmisse har været stærkt stigen-de. I den offentlige debat har det næsten været et tabuemne, selv om denne form for sorg kan være lige så dybtfølt som ved dødsfald. Det er klart, at skolens elever, store som små, meget let kommer til at betale en pris for forældrenes skilsmisse, nogle endda en meget høj pris, og det kan selvfølgelig mærkes på eleverne i større eller mindre grad. Nogle elever er bedre til at skjule deres sorg og efterfølgende vrede og afmagt end andre, som kan reagere med passivitet eller en helt uhensigtsmæssig opførsel i skolen. Rådgiveren understregede, at en skilsmisse under alle omstændigheder giver børnene et ar på sjælen. Det er derfor vigtigt, at forældrene får fortalt deres børn om skilsmissen på en ordentlig måde, bl.a. at begge forældre skal være til stede ved meddelelsen, og at børnene efterfølgende får lov til at gennemleve de følelser, som skilsmissen medfører, bl.a. at græde ud. Hvis de ikke får lejlighed til det, kan de få psykiske problemer, der følger dem resten af livet. Rådgiveren under-stregede med stor alvor, at børnene skal have at vide, at de fortsat har begge forældrene. Det er også forældrene, der skal beslutte, hos hvem børnene skal være, for det valg må børnene aldrig selv skulle træffe. Det er også afgørende, at forældrene taler pænt til og om hinanden og deltager sammen ved forældremøder o. lign. Det er også vigtigt, at børnene beholder kontakten med deres bedsteforældre og andre familiemedlemmer, og at eventuelle "papforældre" ikke overtager forældrenes plads. Skolen skal ikke blot reagere aktivt på elevernes ændrede adfærd, men også når forældrene opfører sig urimeligt over for hinanden, så børnene kommer i klemme. Så skal lærerne og pædagogerne absolut ikke være berøringsangste, men blande sig af hensyn til eleverne. Det har de faktisk også pligt til. Lærerne og pædagogerne skal være parate til at hjælpe de forældre, der står over for en skilsmisse eller har problemer efter en skilsmisse. Forældrene bør tale åbent med skolen om den forestående skilsmisse. Hvis de får talt med f. eks. klasselærerne, vil børnenes problemer kunne formindskes. Rådgiveren gav også skolen en række papirer om skilsmisse, som forældrene i givet fald kan få på skolen eller hos en familierådgiver. Det drejer sig bl.a. om: Sorgens fire faser. Hvornår det skal siges til børnene? Hvordan det skal siges? Hvad der skal siges til børnene? Hvilke reaktioner et barn kan have? En dårligt gennemført skilsmisse kan give børnene en virkelig negativ, social arv, uanset forældrenes økonomiske og sociale status. Et eksempel. En af skolens drenge, hvis forældre var skilt, sad for mange år siden på sin konfirmationsdag hele eftermiddagen på trappen uden for festlokalet for at vente på faderen. – Men han kom ikke. Det kan man virkelig kalde et stort svigt, som har været medvirkende til, at den pågældende dreng har fået et meget dårligt voksenliv. Familierådgiveren understregede, at uanset hvad, der måtte have ført til en skilsmisse, så har forældrene været fælles om at få børnene. De har så også en fælles forpligtelse til at give dem et godt liv og leve op til at være forældre på livstid. Arne Sloth Kristoffersen er skoleinspektør for Bavnebakkeskolen, Bavnebakken 1, Støvring. E-mail: askr@stoevring.dk