Skolevæsen

Forældre skal blande sig i børnenes liv

- Jeg er meget overrasket over, at man også diskuterede de problemstillinger dengang - i dag diskuterer vi jo nøjagtig de samme ting. Både i folkeskolen og i hjemmene.

Michael Harritslev er lidt forundret over, at debatten om børns opdragelse og skolegang ikke har ændret sig væsentligt de seneste 50 år - på billedet læser han en artikel om emnet fra 1958. Foto: Henrik Louis

Michael Harritslev er lidt forundret over, at debatten om børns opdragelse og skolegang ikke har ændret sig væsentligt de seneste 50 år - på billedet læser han en artikel om emnet fra 1958. Foto: Henrik Louis

Det siger skoleleder Michael Harritslev på Højene Skole i Hjørring efter at have læst artiklen fra 1958. Men efter at have tænkt sig lidt om, ændres hans overraskelse til en konstatering af, at det vist egentlig ikke er så mærkeligt endda. For vil der ikke altid være et spændingsfest mellem børn/unge og voksne? - Alle mennesker har en tendens til at referere til sig selv, og det giver mange misforståelser. Vi tager afsæt i vores egen barn- og ungdom, men forældre i dag kan jo ikke forvente, at børnene får samme opvækst, som de selv fik - omverdenen har jo ændret sig voldsomt, siger han. Et spændingsfelt Især to ting lægger Michael Harritslev på sinde - nemlig dels at voksne børn engagerer sig meget mere i de nye elektroniske muligheder og at de skal give børnene mere ansvar i det daglige. - I dag lever børn i et spændingsfest mellem den digitale og den virkelige verden, og det man som forælder er nødt til at gøre sig klart, er at en stor del af børnenes identitet skabes netop via de elektroniske medier. Det nytter med andre ord ikke at arbejde på at fjerne børnene fra skærmene og forlange, at de går ud og leger i haven - i hvert fald ikke hele tiden, siger Michael Harritslev. Han anerkender, at mange voksne kan have svært ved at sætte sig ind i børnenes brug af internet og mobiltelefon - bl.a. fordi børnene i mange tilfælde modsætter sig den voksne indblanding. - Men man er nødt til at gøre det. Når det nu er en kendsgerning, at den digitale verden fylder så meget, er vi nødt til at engagere os. Ellers risikerer man kun at høre om alle de negative aspekter - som der jo jævnligt skrives om i pressen, siger han. En opgave for skolerne Michael Harritslev under i disse år over, at den danske folkeskole stadig lægger vægt på, at børn skal lære alskens husgerning - i stedet for at skrue op for undervisningen i netop de digitale muligheder. En af årsagerne kan netop være, at mange voksne, både politikere og lærere, er langt fra den nyeste teknologi - men den holder bare ikke, mener han. - Det er børnenes virkelighed, og så har vi en forpligtelse til at være med på sidelinien, siger han med et skævt kig til lovgiverne på området. Lad børnene tage konflikterne Et andet område der interesserer Michael Harritslev er der, hvor forældrene fratager børnene det daglige ansvar for hverdagen. - Vi oplever flere og flere såkaldte helikopterforældre - dem, der altid svæver over barnet og siger, at børnene altid kan ringe, hvis der er noget, siger han. Den slags opfordringer gør, at Michael Harritslev jævnligt ringes op af en forælder om en aktuel konflikt på skolen, som hverken lærerne eller han har hørt om. - Børnene ringer til forældrene med det samme for at få dem til at klare problemet - og det er altså et problem, siger han. Michael Harritslev mener helt enkelt, at forældrene gør børnene en bjørnetjeneste ved altid at løse deres problemer. - Til sidst har barnet en opfattelse af, at det ikke selv kan klare tingene - at der altid skal en voksen på banen. Barnet kommer til at mangle nogle sociale kompetencer, som så skal læres senere i livet, siger han og gyser ved tanken om det seneste indenfor mobiltelefonien. - Nu kommer der snart GPS-navigation i mobilerne - så ved forældrene altid præcist hvor børnene er. Den totale kontrol, siger han hovedrystende. Til gengæld er han ualmindelig glad over kontakten mellem hjem og skolen i 2008. - I 1958 var der jo nok tale om en-vejs kommunikation, hvor skolen orienterede i større eller måske især i mindre grad - og hvor forældrene blot tog orienteringen til efterretning. Sådan er det heldigvis slet ikke længere, siger han. Den offentlige opdragelse I 1958 var diskussionen om den offentlige opdragelse så småt begyndt, og i 2008 har med mellemrum været til debat med mellemrum. - Det er en meningsløs diskussion - der er slet ingen tvivl om, at børn ikke kun opdrages af deres forældre. De fleste børn er jo gennem dagpleje, børnehave, skole og fritidsordning fra tidlig morgen til sen eftermiddag, så pædagoger og lærere har jo andel i børnenes opdragelse, siger Michael Harritslev. Zapperbørn anno 2008 Helt overordnet mener Michael Harritslev ikke, at børn anno 2008 er blevet mere problematiske over de seneste år. Børn er velopdragne og ved godt, hvordan man skal og bør opføre sig. Men der er alligevel sket noget de seneste år. - Nogle børn opdrages som små minidirektører, som har en helt klar fornemmelse af, at alt er til forhandling - og at de har nogle rettigheder, som helst ikke står til diskussion, siger han. Samtidig er børn mere rastløse og stiller anderledes krav til undervisningen i dag. - Som lærer er man nødt til at forholde sig til, at man underviser børn, der er vant til at blive underholdt - børn, der er vant til at være i gang med flere ting på samme tid, og som hurtigt zapper til og fra, hvis noget er for kedeligt, siger han - og slår samtidig fast, at der læreren og skolen, der udstikker dagsordenerne. - Men vi er nødt til at tilpasse os med en ny form for undervisning - hvilket vi i høj grad også gør. Vi skal tilpasse os nye tider - men skal også forholde sig til, at der altså er ting, som bare skal læres, siger Michael Harritslev, som selv er lidt splittet over de nye forhold. - Jeg spekulerer somme tider over, om børnene lærer at fordybe sig ordentligt, når de hele tiden bare zapper videre ... til gengæld er de uhyre omstillingsparate, hvilket jeg også kan mærke på de nye, unge lærere på skolen, siger han. Undervisning for alle Og så er Michael Harritslev glad for, at den store mellemgruppe af elever, der fagligt var nogenlunde ens, er et overstået kapitel i folkeskolen. I dag taler man om to store ydergruppen og en meget lille mellemgruppe. - Det er positivt, fordi det betyder, at vi er begyndt at undervise på de niveauer, hvor eleverne er. Men det er ikke blevet nemmere at være lærer - tværtimod, siger Michael Harritslev, som er overbevist om, at debatten også vil eksistere om 30 år - blot med nye teknikker som udgangspunkt.