Skolevæsen

Forældre skal øge skolekontakten

Mere dialog mellem skole og hjem og en ny læreruddannelse efterspørges på Christiansborg. Det sker, efter at NORDJYSKE i går kunne fortælle, at hver tiende elev forlader folkeskolen uden at have bestået de afsluttende prøver. Blandt andet fordi samarbejdet mellem forældrer og lærer halter.

Øget kontakt mellem skole og forældre er det middel, som Folketingets politikere først og fremmest anviser over for dovne og svage elever i folkeskolen. Samtidig er politikerne til efteråret klar til at tage fat på en revision af læreruddannelsen. Formanden for Folketingets uddannelsesudvalg Carina Christensen (K) mener, at poltikerne bør se på, om man gennem den forestående ændring af læreruddannelsen kan give de ny lærere nogle værktøjer til at klare problemer med eleverne. Både formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen og professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Institut, har slået alarm over for forholdene i folkeskolens klasseværelser. - Det er ikke nok at se på læreruddannelsen. Vi har diskussionen om disciplin, og det er ikke sådan, at vi skal tilbage til den sorte skole med spanskrøret. Men der mangler ro i klasser. Her starter indsatsen i hjemmet. Det afgørende er, at der kommer en tæt kontakt mellem lærere og forældre, siger Carina Christensen. Folkeskolen er ikke gearet til at stå for opdragelse Hendes Venstre-kollega i uddannelsesudvalget Britta Schall Holberg mener, at det i højre grad end nu kan komme på tale at anvende sanktioner: - Folkeskolen er ikke gearet til, at forældrene overlader opdragelsen til skolen, og det bliver vi nødt til at forklare forældrene. Samtidig må både forældre og lærere tage eleverne i hånden, så vi ikke risikerer, at de får den opfattelse, at man er ligeglade med dem. Men det kan også være et problem, at forældre bakker deres børn så meget op, at det bliver en kritik af lærerne. Samtidig mener jeg, at der har været for lidt fokus på lederrollen i folkeskolen. I nogle tilfælde har det ikke nogen effekt, hvis en elev bliver sendt på kontoret. Her må skolelederne træde i karakter. Samtidig tror jeg også, at det kan have en virkning, at elever i en periode bliver bortvist fra fællesskabet i skolen, siger Britta Schall Holberg. Hun findet det uacceptabelt, at hver tiende elev forlader folkeskolen uden at have bestået de afsluttende prøver. - Forældrene må som tidligere tage et ansvar og f.eks. spørge deres børn om, hvordan det er gået i skolen. Det er vigtigt med øget kontakt mellem skole og forældre. Samtidig har jeg foreslået, at der laves et sæt normregler for folkeskolen. Det er regler for, hvordan man omgås hinanden, og f.eks. ikke taler i munden på hinanden. Bl.a. ser man blandt nogle indvandrere, at de ikke kender den vestlige omgangstone. Normreglerne kan så følges op af muligheden for sanktioner over for elever, siger Dansk Folkepartis udannelsesordfører Louise Frevert. SF vil have flere forældrekonsultationer - Der er al for lidt tid til forældrekontakt. 15 minutters forældrekonsultation er ikke nok. Det er meget vigtigt med mere tid til kontakt mellem lærere og forældre. Det er nu sådan, at mange forældre ikke bryder sig om at ringe til en lærer, og det omvendte er også tilfældet. En mulighed kan være at lave forpligtende aftaler mellem forældre og skole, hvor begge parters forventninger er med i aftalen, siger SF"s udannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge. Efter hendes opfattelse er børns kostvaner også et element i diskussionen: - I mit parti vil vi gerne sætte fokus på børnenes kost. Her har en ordenltig kost betydning både for børnenes adfærd og indlæringsevne, siger Pernille Vigsø Bagge. - Det afgørende er, at der kommer bedre kontakt mellem forældre, lærere, skolernes ledelse og skolebestyrelser. Fældrene vil deres børn det bedste, og jeg tror primært, at problemerne skal løses gennem samtale. Vi lever i 2005, og Det vigtige er ikke ny disciplinære midler, siger den radikale Bente Dahl.