Børnepasning

Forældre sparer tusinde af SFO-krone

Det bliver billigere at gå i SFO. I Hjørring droppes SFO’erne helt

Arkivfoto: Hans Ravn

Arkivfoto: Hans Ravn

DANMARK:Den nye folkeskolereform betyder længere skoledage og kortere tid med tegning, klodsmajor og fangelege i SFO’en.

Men mindre legetid i SFO’en betyder imidlertid også en mindre udgift for forældrene. 72 ud af 98 kommuner nedsætter nemlig SFO-taksten i forbindelse med den nye folkeskolereform. Det viser en undersøgelse, Ritzau har foretaget.

I gennemsnit kommer forældre til at spare omkring 12 procent efter sommerferien på pasningsordningen eller knap 2300 kroner om året.

Selvom størstedelen af Danmarks kommuner vælger at nedsætte taksten, er der også nogle få, der beholder samme prisniveau.

Fem af de 72 kommuner, som nedsætter SFO-taksten, er stadig i gang med at behandle forslaget om at sætte prisen ned. Vejle Kommune hæver som den eneste kommune taksten, mens Hjørring Kommune helt dropper SFO.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.