EMNER

Forældre - tænk jer bedre om

Forleden så jeg en lille dreng omkring tre år komme kørende på cykel ned ad en stejl bakke mod en nordgående hovedvej i Nørresundby. I en grufuld tanke så jeg, hvordan han fortsatte ud på vejen – men heldigvis nåede han at dreje.

Faderen kom slentrende helt afslappet 10 meter bagved med en større dreng på cykel. Hvad ville han have gjort, hvis den lille dreng havde skreget: "Far, jeg har for meget fart på – jeg tør ikke dreje”? I går så jeg så en mor på cykel med en lille størrelse bagpå lave et stort venstresving over to vejbaner – uden at kigge på den bil, der var lige ved at køre hende ned (mig). Havde jeg accelereret en smule tidligere eller hurtigere, så var en ulykke uden tvivl forestående. Hvad sker der oppe i hovedet på sådanne forældre? At bringe deres børn i fare på en sådan tåbelig måde! Det er ikke ”pylleri” at holde ved sine små børn i trafikken eller at stoppe op inden man krydser en vej – det er dybt uansvarligt ikke at gøre det. Børn tænker ikke – de handler. Og det kan man ikke nå at reagere på, hvis man ikke holder fast i dem. Og så sker ulykken. Og når forældrene styrer tingene, så har børnene jo ingen chancer for at sige fra. Én ting er, at forældrene åbenbart ikke skræmmes ved tanken om at miste et barn. En anden er de stakkels børn, der kommer til skade eller dør, fordi forældrene ikke tog farerne i trafikken alvorligt. Men en helt tredje er den trafikant, der kører barnet ned. At skulle opleve det, ønsker man end ikke for sin værste fjende. Og bl.a. i ovennævnte situationer er man helt uden indflydelse – blot fordi forældrene ikke gider slå blot to hjerneceller sammen og tænke ansvarsfuldt – for dem selv, børnenes og vi andres skyld.