Retspleje

Forældrepar anmeldt af egen familie

Selv det tiltalte forældrepars egen familie mente, at parret var ude af stand til at tage vare på den nu 13-årige pige.

Huset, hvor mishandlingen af den 13-årige pige i følge tiltalen skulle have fundet sted. Foto: Michael Koch

Huset, hvor mishandlingen af den 13-årige pige i følge tiltalen skulle have fundet sted. Foto: Michael Koch

Det kom frem, da stedfarens mor, søster og teenagedatter fra et tidligere forhold onsdag i retten forklarede, hvor dårligt parret havde behandlet pigen. - Jeg så flere gange, at de slog hende, fortalte stedfarens teenagedatter i retten. Stedfarens egen mor fortalte også, hvordan hun syntes, at parret hersede rundt med hendes barnebarn og svinede hende til uden grund. 11 måneder inden pigen blev tvangsfjernet, indberettede stedfarens mor parret til Aalborg Kommune, men kommunen mente altså ikke, at der dengang var grund nok til at fjerne pigen. Torturlignende forhold Den 13-årige selv fortalte onsdag i retten, om det, der nærmest ligner tortur. - De slog mig næsten hver dag, fordi de mente, at jeg ikke havde nået mine pligter, fortalte hun. Hun forklarede, hvordan hun blev slået med cykelpumper og grydeskeer, men for det meste var det med knytnæve eller flad hånd. - De fortalte, at de hadede mig, og helst ville slå mig ihjel, men det gjorde de ikke, fordi de så ville miste deres fælles barn, forklarede hun. Forældreparret nægter sig skyldige og mener, at historien er ren fantasi fra pigen, der ifølge dem havde store psykiske problemer. I morgen skal naboer forklare sig, og en person fra Tofthøjskolen i Storvorde, der indberettede pigen, skal også vidne. Forsvaret for forældreparret vil føre fire vidner. Der forventes dom i sagen torsdag.