Hospitaler

Forældrepar kørt på skadestuen

Med mistanke om røgforgiftning efter en lejlighedsbrand i Aalborg Øst blev et forældrepar kørt på skadestuen.

Et forældrepar blev fredag aften kørt på skadestuen til observation for røgforgiftning. I forbindelse med madlavning i en frituregryde i hjemmet på Feggesundvej i Aalborg Øst opstod der ild, og ilden fik fat i emhætten. Parret fik næsten slukket branden selv, inden Beredskabscenter Aalborg nåede frem. Emhætten blev efterfølgende skilt ad for at være sikker på, at der ikke var flere gløder tilbage, oplyser indsatsleder Peter Reinau. Køkkenet blev både røg og sodskadet af branden, der opstod omkring klokken 17.30.