Skolevæsen

Forældreros til skole- inspektør og lærere

Inspektør Jens Laurids Pedersen får ros af forældrene ved Havbakkeskolen for sin måde at håndtere den ulykke, der dræbte tre af skolens elever og kvæstede en fjerde. Foto: Niels Meredin

Inspektør Jens Laurids Pedersen får ros af forældrene ved Havbakkeskolen for sin måde at håndtere den ulykke, der dræbte tre af skolens elever og kvæstede en fjerde. Foto: Niels Meredin

ALS:Skoleleder ved Havbakkeskolen i Als, Jens Laurids Pedersen kan se tilbage på den værste uge, han har oplevet som inspektør, i forbindelse med meddelelsen om, at tre af hans elever i syvende klasse blev dræbt og en fjerde hårdt såret ved markræs med en militærlastbil, en såkaldt Unimog. Han og personalet formåede at tackle problemerne på en værdig og flot måde, mener forældrene til de dræbtes klassekammerater. – Det er en skoleinspektør, som har det store overskud til at tænke på alt lige til mindste detalje. – Det er rent faktisk umuligt at nævne noget frem for andet. Men alligevel vil vi nævne samlingen af lærerne søndag morgen og inspektørens overskud til jævnlig kontakt via telefonen gennem hele weekenden til de piger og en dreng fra 7. klasse, som ikke var hjemme, men befandt sig i Norge på fodboldtur, siger Hanne Stevang som repræsentant for forældrene i 7. klasse. – Det er utroligt dejligt, at vi har en sådan skoleinspektør, der sammen med en fantastisk lærerstab kan bevare roen og overblikket til at tage hånd om alle vore unge mennesker i en sådan krisesituation, siger hun. Hanne Stevang mener også, at klasselærerne i de to 7. klasser, Louise Lykke Jørgensen og Lise Tobin, har optrådt forbilledligt. – Trods den store sorg har de været i stand til at støtte og være sammen med vore børn hele ugen igennem, siger Hanne Stevang. – Det var en ubeskrivelig ulykke, som man ikke kan forestille sig håndteret på en mere menneskelig og fremragende måde. Det er en skole, som vi alle kan være stolt af, at netop vore børn er en del af, siger Hanne Stevang.