Forandringerne tager den tid, forandringer skal ta'

Efter halvandet år er de mange ændringer af Hadsunds folkeskoler endnu ikke på plads

Skolevæsen 12. december 2004 05:00

HADSUND: Eleverne skal undervises i hold i op til halvdelen af tiden, lærerne deles op i teams, og skoler lægges sammen og bygges om. Det er bare nogle af de mange ændringer, Hadsunds skolevæsen har oplevet de seneste to år. Men selvom man har haft halvandet skoleår til at vænne sig til det nye, er flere af ændringerne endnu ikke blevet en naturlig del af skolelivet. Det skyldes ifølge ledelserne på kommunens tre folkeskoler og i skoleforvaltningen, at ændringerne på én gang har været store og mange. Den nye model, som kommunens skoleressourcer er blevet fordelt efter siden august 2003, ændrede grundlæggende ved skolevæsenet. Hadsund Kommune fik hjælp af Kommunernes Landsforening (KL) til at lave modellen, hvis hovedformål var at finde en ny måde at fordele pengene og timerne mellem skolerne på. Men da der alligevel skulle ændres på skoledriften, blev byrådets politiske holdninger også skrevet ind i den nye model. På opfordring af KL bestemte byrådet, hvordan de ønskede, at Hadsunds skolevæsen udviklede sig, og det blev skrevet ind i den såkaldte ressourcestyringsmodel. På den måde blev skolerne delt i tre faser med børnehaveklassen til 3. klasse i den yngste afdeling, 4. til 6. klasse i den mellemste og 7. til 9. i den ældste. De yngste elever fik en længere skoledag, hver elev fik årligt tre timer til samtaler med en lærer, og eleverne skulle undervises i hold i op mod 50 procent af undervisningstiden. Under arbejdet med modellen blev man i byrådssalen bevidste om de økonomiske fordele, der var ved at sætte antallet af folkeskoler ned fra fem til tre. Øster Hurup og Als Skoler blev lagt sammen, da ressourcestyringsmodellen trådte i kraft ved skolestart 2003, mens Visborg Skole blev lukket året efter, og eleverne flyttede til Hadsund Skole. - Samlet er ændringerne enorme, så ressourcestyringsmodellen skal ikke have skylden for det hele, siger Dhjon Veggerby Pedersen, skoleleder på Skelund Skole. Tavlen vaskes ren Mens de konkrete ændringer - som for eksempel den længere skoletid - blev indført fra dag ét, har andre ændringer været længere tid undervejs. - Når nye tiltag kommer oppe fra, tager de længere tid at indarbejde. Det er ikke en kritik af ressourcestyringsmodellen. Det er bare en forklaring, siger Jens Laurids Pedersen, leder på Havbakkeskolen. Han fortsætter: - Når noget nyt indføres, vil der altid være en masse spørgsmål og bekymringer. Usikkerheden fylder meget i starten, men når den er væk, har man tid og kræfter til at arbejde konstruktivt med forandringerne. Og jeg synes, at vi er godt på vej. Det skyldes ikke mindst, at lærerne arbejder utrolig godt med det og i det hele taget yder en stor indsats for skolerne. Også på Hadsund Skole krævede de nye tanker tid. - Det, der kan være svært for os, er, at vi tænker på det nye, som skal implementeres ud fra det kendte. Hvis vi stadig tænker én lærer, én klasse, ét værelse, er det svært at gøre det fleksibelt. Derfor forsøger vi at rydde skærmen og tænke på en helt ny måde, siger Hadsund Skoles leder, Allan Krone. Skole med plads til alle Den ændring, der har fyldt mest i planlægningen og udførelsen på skolerne, er omlægningen til holdundervisning. Ifølge folkeskoleloven fra 1993 skal 50 procent af undervisningen foregå i klasserne, men resten står det skolerne frit at planlægge anderledes. Byrådet i Hadsund ønsker, at så stor en del af undervisningen som muligt skal foregå i hold. Med hold menes både større og mindre grupper end de almindelige klasser. Holdundervisningen skal skabe en mere rummelig skole, hvor hver elev får den undervisning, eleven har brug for, og holdene afløser den specialundervisning, der tidligere foregik på skolerne. Modellen lægger op til mere lærersamarbejde. Lærerne deles op i teams, som hver er tilknyttet en af de tre faser. Sammen organiserer teamet undervisningen, så den bliver bedst for eleverne. Evaluering på vej Selvom det ikke har været nemt at indføre alt det nye, har det også bragt godt med sig. - Det er en fordel, at lærerne indgår aktivt i planlægningen. Det er jo dem, der er med i dagligdagen og kender børnene, siger Dhjon Veggerby Pedersen. Og planlægningen er blevet mere fleksibel. - Det er helt klart godt, at vi ikke længere laver en skemalægning ved skolestart og kører efter den, lige meget hvad der sker. Vi ændrer den efter, hvordan virkeligheden ser ud, siger han. Halvandet år efter, at modellen blev indført, står alle skolerne nu foran en evaluering. - Vores teams fungerer, og holddannelsen fungerer i en vis grad, så vi er på vej. Nu skal vi til at kigge mere på indholdsdelen - især af holdundervisningen, siger Dhjon Veggerby Pedersen. Hans kollega i Als er også positiv inden evalueringen. - Jeg tror meget på, at fundamentet i modellen er rigtig. Men måske er der nogle ting, der skal justeres, siger Jens Laurids Pedersen. Det er meningen, at skolerne skal være færdige med evalueringerne, inden næste skoleårs planlægning skal være på plads.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...